Boligområdet Munkebo har tidligere figureret på regeringens liste over ghettoområder og skal derfor byudvikles. Udviklingsplanen for Munkebo byder på mange iværksatte, igangværende og kommende projekter. Nu er der taget første skridt til opførelsen af et nyt plejehjem ved navn Dorotheas Have.
Plejehjemmet får plads til 70 plejehjemsbeboere og 55 aktivitetspladser til borgere med demens. Dertil får ca. 100 medarbejdere deres daglige gang i bydelen. Plejehjemmet bliver et kommunalt drevet plejehjem. Den almene boligorganisation Alfabo, der allerede administrerer mere end 4.400 lejemål i Region Syddanmark, bliver bygningsejere.
En vigtig brik
Bestyrelsesformand for boligorganisationen, Bent Jacobsen, har tidligere udtalt:
”Meget vigtigt at få ændret boligområde”: Sønderborg vil sælge dele af ghettoområde
– Etableringen af Dorotheas Have er jo en vigtig brik i hele udviklingsplanen for Munkebo. Plejehjemmet kommer til at skabe en mere differentieret boligsammensætning her i Munkebo.
Intentionen i udviklingsplanen er, at bydelen skal omdannes til en blandet bydel for flere forskellige grupper af boligsøgende. Det vil sige både ungdomsboliger, familieboliger og såkaldte tilgængelighedsboliger.
Første hammerslag
For at få plads til det nye plejehjem, skal 3 boligblokke med 92 boliger rives ned. Dette arbejde har borgmester i Kolding Kommune, Knud Erik Langhoff, og Bent Jakobsen nu sat i gang med første hammerslag på nedtagning af de 3 etagebyggerier i bydelen.
Alle gode gange 3: Snupper også plejecenters 3. etape
Nedrivningen alene har et budget på 15 mio. kr., viser et opslag i Byggefaktas SMART-database over bygge- og anlægsprojekter i Norden.
Budget på 125 mio. kr.
Hovedentreprenør på nedrivningen er P. Olesen og Sønner. Byggearbejdet er pt. udbudt som totalentreprise i EU-udbud med forhandling i omvendt licitation.
Projektet er foreløbig planlagt til 7.370 kvm med de 70 boliger á 70 kvm, daghjemslokaler på 720 kvm og servicearealer på 1.750 kvm. Yderligere skal der etableres demensvenlige udearealer. Denne del af projektet har et anslået budget på 125 mio. kr.
Udvikler vil forvandle træt industriområde til moderne boligkvarter
Projektet planlægges certificeret til DGNB Guld, oplyser Byggefakta/SMART, der har anslået både tidsplan, areal og budget.