Byggeriet er tilbage på sporet: 2024 kan blive rekordår  

2024 ser ud til at blive et rekordår for igangsatte bygge- og anlægsprojekter. Boligbyggeriet har det dog fortsat svært, viser det netop offentliggjorte Bygherrebarometeret, som Bygherreforeningen står bag sammen med Byggefakta.
Gravemaskine på byggeplads foran boliger.
Efter første kvartal 2024 var der igangsat større byggeprojekter for i alt 28,5 mia. kroner, hvilket er mere end i rekordåret 2022. Boligbyggeriet følger dog ikke med den positive udvikling. Genrefoto: Gettyimages.

Efter et par svære år med mange aflysninger ser byggeriet for alvor ud til at have fået vind i sejlene.

Sidste år blev 40 % af alle byggeprojekter udskudt eller aflyst, og allerede i første kvartal havde bygherrerne aflyst eller udskudt hele 30 %.

Nu tegner der sig et andet billede

Med 16 % af den samlede byggesum aflyst eller udskudt i første kvartal i år tegner sig nu et andet og mere positivt billede.

Det fortæller senioranalytiker Rasmus Schulian fra Byggefakta, som står bag Bygherrebarometeret sammen med Bygherreforeningen:

– Da pipeline for 2024 blev opgjort i efteråret 2023, var der som altid en vis usikkerhed om byggeprojekternes faktiske realisering. I maj 2024 har vi nu et langt større overblik. I efteråret 2023 var der projekter for 137 mia. kroner i pipelinen for 2024.

Læs også

Anlæg slår rekord, mens boligbyggeriet tager største dyk i 13 år

Han tilføjer:

– I pipelinen efter Q1 er projekter for godt 28 mia. kroner registreret som igangsat, og der planlægges igangsat projekter for ca. 87 mia. kroner for resten af året, hvilket er i den meget høje ende.

Gang i energi, renovation og anlæg

Senioranalytikeren forklarer, at pipelinen efter Q1 naturligvis ikke viser det endelige billede for 2024. Men værdien af de allerede igangsatte byggerier i første kvartal peger på, at realiseringsgraden for 2024 – hvor stor en del af de planlagte byggerier, som gennemføres – bliver højere end de foregående år:

– Hovedårsagen til byggeriets vækst i pipeline i år er væksten inden for energi og renovation samt anlægsarbejder, der når et rekordhøjt niveau. Energisektoren er under omstilling, og det smitter også af på anlægsarbejder, hvor der er fjernvarmeledninger for 12 mia. kroner i 2024. Projekterne udføres over flere år og vil påvirke aktivitetsniveauet i de kommende år, spår Rasmus Schulian.

Boligbyggeriet har det svært

Men mens energi, renovation og anlægsarbejder vinder frem, konstaterer analysechefen, at boligbyggeriet har det svært:

– Byggeniveauet for boliger bliver en smule højere i år end 2023 og corona-året 2020, men stadig langt fra niveauet før 2020 samt årene 2021 og 2022.

Optimisme hos bygherrerne

De generelle positive tendenser kan også mærkes hos bygherrerne.

Det fortæller Jesper Malm, der er chef for politik og kommunikation i Bygherreforeningen:

– Investeringslysten er generelt opadgående. Man tror lidt mere på det. Det kan vi også aflæse i målingen, hvor 39 % blandt landets bygherrer forventer stigende aktivitetsniveau, hvilket er flere end i efteråret. Og kun 10 % mener, de har faldende aktivitetsniveau mod 13 % og 23 % i de seneste to målinger. Beskæftigelsen er stadig rekordhøj, siger han.

Presset af prisstigninger i 2023

Jesper Malm ser en situation, hvor det er de store offentlige og halvoffentlige energivirksomheder og medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen, der driver udviklingen.

Læs også

Trods rekordmange aflyste projekter: Bygherrerne står stærkere

For ganske få år siden var det de private ejendomsudviklere og det almene, som dominerede investeringslysten, fortæller han:

– Mange private ejendomsudviklere og almene boligorganisationer har været i en svær periode. De blev presset af prisstigningerne i 2023, hvilket endda medførte enkelte konkurser i branchen. Herefter kom der rentestigninger. Eftervirkningerne kan stadig mærkes ind i 2024, hvor der stadig er mange særligt boligbyggeprojekter, som venter på bedre tider, og som ikke sættes i gang som planlagt.

I de seneste år har mange almene bygherrer haft svært ved at få enderne til at mødes – ofte i allerede planlagte og projekterede projekter. Sidste år var det således kun 41 % af alle almene byggeprojekter, som gik i gang som planlagt, påpeger Jesper Malm, der mener, at tingene er blevet tilrettet en smule, bl.a. fordi flere boligorganisationer har fået refinansieret deres projekter.

Relateret indhold