VVS’ere, elektrikere, malere og journalister flytter sammen i Sydhavnen

De fire fagforbund Blik- & Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation samt Malerforbundet i Danmark er gået sammen om at opføre et nyt fælles domicil på Sluseholmen 1 i København.
Det 10.000 m2 store hovedkontor forventes at stå klar i 2026. Visualisering: Holscher Nordberg Architects.
Det 10.000 m2 store hovedkontor forventes at stå klar i 2026. Visualisering: Holscher Nordberg Architects.

Ved den kommende metrostation Sluseholmen vil Forbundshuset i 2026 stå klar på Sluseholmen 1 i Sydhavnen.

Huset på ca. 10.000 m2 bliver hovedkontor for foreløbigt fire fagforbund Blik- & Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation samt Malerforbundet i Danmark og skal sikre moderne og tidssvarende rammer om administration af forbundene.

Læs også: Danskere designer cirkulært til ellers firkantede CERN

– Vi har udviklet og er ved at opføre Forbundshuset, som certificeres med DGNB Guld og DGNB Hjerte, og de fire forbund har desuden sikret sig en række arbejds- og lærlingeklausuler, der gør byggepladsen til en af de mest velregulerede i Danmark på det private område, siger Mads Lauritzen, adm. direktør i MT Højgaard Property Development.

– Vi ser meget frem til at opføre og overdrage et topmoderne og certificeret kontorhus til forbundene i 2026, som kan understøtte både deres fælles synergier og selvstændighed på én og samme gang, tilføjer han.

Læs også: Plads til vækst: Ingeniørvirksomhed udvider med 33 procent

Udover fagforbundene vil de to A-kasser FAK, AJKS og selskabet Fagenes Bofællesskab (FAB) også flytte med.

De fire forbund har hver især købt en procentdel af aktierne i det nye ejendomsselskab:

Dansk Journalistforbund og Dansk El-Forbund med 24,5 %, Blik- og Rørarbejderforbundet og Malerforbundet 17 %. Derudover ejer MT Højgaard Property Development 17 %.

EDC Erhverv Poul Erik Bech har på vegne af MT Højgaard Property Development formidlet salget af kontorfællesskabet, som har en samlet projektværdi på knap 400 mio. kroner.

Relateret indhold