Voksne får enklere praktikregler

Arbejdsgivere er begejstret for en reduktion af bureaukrati.
Underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl
Underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl

Der har været masser af bøvl med uddannelserne for voksenlærlinge de seneste tre år siden en reform vendte op og ned på området i 2015.

Men nu er praktikreglerne blevet ændret. Der er netop udstedt nye uddannelsesordninger for alle uddannelserne i Byggeriets Uddannelser – i og mest markant er bekendtgørelsen for EUV 2, den mest benyttede linje for voksenlærlinge, hvor praktiktiden nu er af samme varighed som for en almindelig EUD. En ændring, som man sætter pris på hos Dansk Byggeri.

– Det er blevet mere fleksibelt og samtidig mere enkelt både for virksomhederne for skolerne. Tidligere var der tre forskellige modeller for praktik på voksenelev-uddannelserne. Nu er der én. Det er rigtig godt, siger underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl og tilføjer:

– Vi håber på flere reformer, der kan forenkle området. Det ville være glimrende, siger hun.

Udover EUV2 er længden på EUX også ændret for Træfagenes Byggeuddannelse, Mureruddannelsen, Stenhuggeruddannelsen, Anlægsstruktør-, Bygningsstruktør- og Brolæggeruddannelsen, så hovedforløbet varer mellem 3 år og 3 år og 6 måneder.

For Træfagenes Byggeuddannelse vedkommende er der også ændret i den teoretiske svendeprøve, og EUX på specialet tækkemand er nedlagt.

Bekendtgørelser og uddannelsesordningerne er gældende fra 1. august 2018 og kan findes under det pågældende fags afsnit om love og regler på bygud.dk.

Relateret indhold