I takt med den grønne omstilling vil vi i de kommende år se ændringer i vores boligvalg, og stadigt flere vil vælge at bo i mikroboliger eller tiny houses, som de også kaldes.
Sådan lyder forudsigelsen fra Instituttet for Fremtidsforskning og Gangsted Advokaterne i deres diskussionsoplæg ‘Fremtidens Ejendomsmarked efter den grønne omstilling’, som kigger ind i udviklingstendenser og forandringer på ejendomsmarkedet, når vi skriver år 2035.
Det skriver Fagbladet Boligen.
En af Gangsteds forudsigelser er, at boligen i fremtiden mister dominans som statussymbol, fordi vi ændrer syn på prangende byggeri og boligmæssigt overforbrug, og flere kommuner er også i gang med at udlægge boligområder specifikt til tiny houses.
Læs også: Køges ildsjæle: Landsby af tiny houses rykker nærmere
Tal i statistikkerne viser midlertidigt en anden udvikling, og den ser ikke ud til at vende lige foreløbig, vurderer Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter:
– Det er en megatrend at bygge stort. Kigger vi på størrelsen af nybyggede parcelhuse, er vi nu oppe på 210 m2 i gennemsnit for enfamiliehuse. Det har været støt stigende i flere årtier, fordi vi ændrer behov i forhold til, hvad vores bolig skal kunne, fortæller han og tilføjer:
– Vi er indtil nu storforbrugere af plads, hvis vi har mulighed for det, og jeg ser ikke, at den almene befolkning som helhed er ved at ændre deres boligvaner. Men dermed ikke sagt, at der godt kunne være behov for at bygge flere små boliger til de mange singler, som bor i storbyerne.
Hjælp til bygherrer, tegnestuer og entreprenører
På baggrund disse umiddelbart store forskelle mellem forudsigelser og virkelighed er Realdania og et hold forskere fra Build under forskningsprojektet ‘Mikroboliger i Danmark’ gået i gang med at undersøge, hvad der skal til, for at vi vil bo på få kvadratmeter i fremtiden.
– Vi vil se ind i, hvad det betyder at bo småt, hvilke målgrupper vi taler om, og hvad der lader sig gøre at bygge uden at miste boligkvaliteten. Det skal ende op i en rapport, som giver bygherrer, tegnestuer og entreprenører et kvalificeret beslutningsgrundlag at arbejde ud fra, fortæller seniorforsker Mette Mechlenborg fra Build – Institut for Byggeri, By og Miljø.
Stigende interesse
Ifølge seniorforskeren er boligkoncepterne compact living og tiny houses fra USA ved at vinde ind i Danmark.
Flere kommuner, boligorganisationer, pensionskasser og investorer viser interesse for at bygge mindre boliger, ligesom at flere privatpersoner eksperimenterer med at bo småt, hvor køkken, bad, toilet, soveplads og spisebord knibes ind på få kvadratmeter – både for at bo billigt, men også for at bidrage til den grønne omstilling, hvor deres CO2-aftryk bliver mindre.
Pressede storbyer skal tænke anderledes
Aarhus er en af de kommuner, som i disse år oplever en vækst i mikroboliger.
En prognose fra Aarhus Kommune viser, at der vil blive bygget over 13.000 mikroboliger i kommunen mellem 2020-2030. Til sammenligning blev der i 2016 bygget 700.
Og det vil andre kommuner og især storbyer ifølge Mette Mechlenborg formentlig også opleve:
– Presset på boligmarkedet i storbyerne har gjort det nødvendigt at tænke anderledes, når det kommer til boliger. Men konceptet med mikroboliger rammer også ind i bæredygtighedsbevægelsen, som har fokus på mindre forbrug og lavere klimaaftryk. Skal en mikrobolig slå igennem som et livsstilsvalg, skal der være andre værdier forbundet med boligen, end vi ser i dag, hvor stort er godt, lyder teorien fra seniorforskeren.
I 2021 blev det politisk besluttet at henlægge fem millioner kroner fra Landsbyggefonden til ‘Fonden for blandede byer’ til en enhed, som skal fremme alternative boformer, herunder små boliger og bofællesskaber. Det skal ende ud i en vejledning om lovgivning og generel oplysning, der støtter kommuner, organisationer og civilsamfund i at udvikle fællesskabsorienterede boligløsninger.
