Utraditionel tømmerhandel nomineret til prestigefuld vækstpris

Østerbro Tømmerhandel Gruppen er netop nomineret til "EY Entrepreneur Of The Year".
På Østerbro ligger en tømmerhandel, som kan noget ganske særligt. Det mener i hvert fald revisorerne hos Ernest & Young. Pressefoto.
På Østerbro ligger en tømmerhandel, som kan noget ganske særligt. Det mener i hvert fald revisorerne hos Ernest & Young. Pressefoto.

Østerbro Tømmerhandel har alle dage haft et ry som byggebranchens humlebi, fordi de ofte griber tingene an på en lidt anderledes og utraditionel måde – som ret beset ikke burde kunne lykkes. Men som humlebien flyver og Østerbro Tømmerhandel, for nu er virksomheden blevet nomineret til prisen “EY Entrepreneur Of The Year”, der er en af de mest anerkendte vækstskaberkonkurrence.

Det skyldes, at københavnerne er lykkes med at score usædvanlig flot på alle de økonomiske nøgletal, der er blandt kravene for at blive nomineret. De seneste fem år har man set en fordobling af omsætning, resultat, egenkapital, antal forretninger og antal medarbejdere. I dag beskæftiger Østerbro Tømmerhandel Gruppen 80 medarbejdere, omsætter næsten 200 millioner om året og består af de seks forretninger: Østerbro Tømmerhandel, Søborg Tømmerhandel, Vejby Tømmerhandel, Hornbæk Tømmerhandel samt Københavns Listefabrik og Københavns Gulvcenter.

For at blive nomineret skal en virksomhed ikke blot være økonomisk succesfuld og ekspanderende, men også være en form for rollemodel for kommende generationer. Juryens samlede evaluering af en virksomhed inkluderer både indtjening, iværksætterånd, strategisk udvikling, personlig integritet, innovation og fremtidigt potentiale.

Revolte mod normen

Succesen for Østerbro Tømmerhandel Gruppen bygger blandt andet på et bevidst opgør med tidens tendens til, at alt inden for handel med byggevarer skal være styret af koncepter, hvor medarbejderne bindes på hænder og fødder af regler, forskrifter og manualer.

Østerbro Tømmerhandel giver i stedet mere ansvar og frihed til den enkelte medarbejder og dyrker de gamle handlingsskabende dyder og værdier som “Enhver medarbejder har handlepligt”, “Vi vil ikke høre et nej” og “Vi sætter en ære i at levere det hele”. Der står direkte skrevet, at der skal være “liv og glade dage med rigtig håndværkerstemning” i butikkerne.

Juryen for konkurrencen nominerer fem finalister på tværs af brancher i seks danske regioner, og blandt disse bliver der kåret én vinder i hver region. Blandt vinderne kåres én national vinder, som kan kalde sig “EY Entrepreneur Of The Year 2019”. Denne vinder går derefter videre til at konkurrere om den prestigefyldte internationale titel “EY World Entrepreneur of The Year” i juni 2020 i Monaco.

Relateret indhold