Tre teams kæmper om slotsopgave

Finalefeltet er nu skrumpet ind til tre konsortier, der dyster om opgaven til små 300 mio. kr. om restaurering af Nyborg Slot.
Den store renoverings- og ombygningsopgave skal afsluttes i 2019. Foto: Colourbox.
Den store renoverings- og ombygningsopgave skal afsluttes i 2019. Foto: Colourbox.

De 3 teams

  • – Totalrådgiver BBP Arkitekter AS. Underrådgivere: Tony Fretton Architects Ltd, Schønherr A/S, BuroHappold Engineering | Structural Engineering, Via Trafik Rådgivning A/S og Thomas Kampmann, Arkitekt/Ingeniør Center for Bygningsbevaring
  • – Totalrådgiver Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S. Underrådgivere: Arkitekt MAA Frank Maali og arkitekt MAA Gemma Lalanda, Bente Lange Arkitekter. SLA, NIRAS A/S og Keld Abrahamsen, Restaureringsingeniør Kvorning Design & Kommunikation
  • – Totalrådgiver Cubo Arkitekter A/S. Underrådgivere: JaJa Architects Aps, Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S, Schul Landskabsarkitekter APS, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S og konsulent Mogens A. Morgen, professor, arkitekt maa.
  • Kilde: Fyens.dk

Der er både dansk og internationalt islæt i de tre teams, der nu kæmper om den omfattende opgave med ombygning og restaurering af Nyborg Slot. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Oprindeligt havde 34 ansøgere vist interesse for opgaven, og heraf blev seks prækvalificeret – som nu er skrumpet ind til blot tre. De tre teams skal i begyndelsen af februar aflevere deres endelige projekt, og det forventes, at vinderen kan udpeges cirka seks uger senere. Byggeriet skal være tilendebragt i løbet af 2019.

To store donationer

Statens har kastet de første godt 40 mio. kr. i projektet for at igangsætte opgaven. Det resterende beløb kommer fra to store donationer fra henholdsvis A.P. Møller Fonden og Realdania. Desuden bidrager Nyborg Kommune.

Projektet omfatter restaurering af Kongefløjen, der er i dårlig stand, restaurering af vagttårnet, udformning og indretning af torvet samt opførsel af nybyggeri, der skal formidle slottets, fæstningens og torvets historiske betydning ved at bygge nyt og historisk sammen til en helhed.

Restaureringen drejer sig primært restaurering af bjælkelag, terrændæk samt tag og fag. Dertil kommer udskiftning af installationer, brandsikring og forbedring af flugtveje.

Nybyggeriet omfatter fortolkning af den tidligere borgstruktur og skal skabe rammerne for nye udstillingsfunktioner:

Relateret indhold