Fem partier er blevet enige om at benytte 552 mio. kr. på at sikre boliger og gode leveforhold til fremtidens københavnere. Boligaftalen giver samlet set mulighed for at bygge 1.100 flere almene boliger samt give tilskud til grundkøbslån til cirka 2.000 boliger.
Der skal ikke herske tvivl om, at boligaftalen er et skridt i den rigtige retning. Der er en stor tilstrømning til København, og der er behov for flere boliger, så vi kan sikre, at også tilflytterne kan få tag over hovedet.
Det dur ikke, hvis den store efterspørgsel presser priserne så meget op, at den studerende, butiksassistenten eller håndværkeren ikke har råd til at bo i byen. Her er de almene boliger et godt redskab.
Svært at følge med
Dansk Byggeri har i samarbejde med DAMVAD udgivet en analyse, der dokumenterer konsekvenserne af for få boliger. Hvis der ikke bygges i takt med behovet for boliger i København, så vil det medføre et samfundsøkonomisk tab for Danmark på mere end tre mia. kroner som konsekvens af den manglende tilflytning.
Når der er for få boliger, har det ikke bare konsekvenser for den enkelte boligsøgende, men for hele byen og faktisk også for resten af landet. København er en vækstmotor og sammenlignet med udviklingen i andre storbyer i Norden, så har vi i øjeblikket svært ved at holde trit. For at forløse byens vækstpotentiale er der simpelthen nødt til at være boliger nok.
Derfor skal man også lige huske på, at 3.000 almene boliger er positivt, men ikke nok til at sikre væksten. Denne aftale må ikke gøre, at man nu læner sig tilbage og tror, at alting er i orden. Der er samlet set brug for 40.000 flere boliger i København og på Frederiksberg frem mod 2020, og det er vel at mærke uden erstatningsbyggeriet.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';