Ved udgangen af 2023 fik Green Box tilført yderligere kapital, og med starten på 2024 er Peer Leth tiltrådt som ny CEO i virksomheden, der producerer præfabrikerede badeværelser.
Peer Leth kommer bl.a. med 17 års erfaring som CEO hos produktionsvirksomheden Troldtekt og indtrådte i oktober sidste i bestyrelsen hos Moland Group.
Læs mere: Troldtekts tidligere topchef træder ind i Molands bestyrelse
Hos Green Box, der beskæftiger ca. 140 dedikerede medarbejdere, får Peer Leth ansvaret for den daglige ledelse og skal med sin kommercielle baggrund bl.a. styrke salgsstrategien på alle markeder samt lede salgsorganisationen i Danmark, Sverige og Norge.
Selskabet oplyser videre, at den nye CEO også skal understøtte en langt mere intensiv markedsføring og branding overfor rådgivere og arkitekter:
– Green Box ønsker at komme til at stå endnu stærkere i samarbejdet med kunder og beslutningstagere på alle markeder med dette nye set-up, og vi glæder os over at have fået Peer Leth om bord. Vi ser frem til et frugtbart samarbejde, der vil tilføre nye nødvendige ledelsesressourcer, som skal styrke Greenbox’ markedsposition de kommende år, lyder det.
Læs også: Ny ejendomschef – vender tilbage til Industriens Hus
Den hidtidige CEO og grundlægger, Mogens Jeppesen, fortsætter som COO med styrket fokus på produktion, kvalitet og produktudvikling.