Tech-løsninger hjælper med at holde ubudne gæster væk

SmartEye har udviklet en række overvågningsløsninger, som ved hjælp af intelligent software, gør det muligt proaktivt at gribe ind og forhindre ubudne indtrængere.
Hvert år sker der tyverier fra byggepladser for mere end 600 millioner af kroner, og selvom der er opsat hegn og tydelig skiltning, er det ikke altid nok til at holde de ubudne gæster væk. Visualisering: SmartEye.
Hvert år sker der tyverier fra byggepladser for mere end 600 millioner af kroner, og selvom der er opsat hegn og tydelig skiltning, er det ikke altid nok til at holde de ubudne gæster væk. Visualisering: SmartEye.

Sikkerhedsfirmaet SmartEye har tænkt sikkerhed på en ny måde, som er baseret på analyse af afvigelser fra fastsatte bevægelsesmønstre og proaktiv indgriben i situationen – frem for passiv videooptagelse eller fysiske observationer.

– Hos SmartEye er vores løsning tilknyttet en døgnbemandet kontrolcentral, hvor operatørerne via kameraer og intelligent software bliver advaret, hvis noget unormalt er ved at ske på den plads eller det område, vi overvåger, siger direktør i SmartEye, Frank Vestergren Vincentz.

Han fortæller, at ved at kombinere SmartEye’s kamerateknologi med intelligent software til registrering af bevægelse, så bliver de tilknyttede operatører advaret, når løsningen registrerer bevægelser som afviger fra det normale. På den måde er det muligt for dem at reagere allerede i det øjeblik, der registreres unormale bevægelse ved f.eks. et hegn, eller uden for en bygning.

Proaktiv indgriben med højtalere

– Når kontrolcentralens operatører registrerer noget unormalt, kan de med hjælp fra højtalere på stedet gribe ind ved at anråbe indtrængerne og dermed stoppe forsøget på indtrængning, allerede inden nogen gør skade på bygninger og materiel eller løber med varer og udstyr, siger Frank Vestergren Vincentz.

Den tidlige indgriben, gør det også muligt for operatørerne at tilkalde vagter eller politiet hurtigere. Samtidigt kan antallet af fejlalarmer reduceres, når operatørerne kan se, hvad der faktisk sker på stedet.

– Udover at vi kan være med til at sikre, at virksomhederne sparer udgifter til udkald til fejlalarmer, så betyder vores proaktive overvågningsløsning også, at vi kan være med til at reducere omkostningerne til nyindkøb af varer og materiel, udgifter til genopretning af skader, dækning af selvrisiko eller overflødige fysiske besøg på byggepladsen, fortæller Frank Vestergren Vincentz.

Overvågningsløsningen kan også modtage elektroniske meldinger fra forskelligt tilkoblet udstyr. Operatørerne kan således hjælpe med f.eks. at åbne og lukke porte og døre, tænde og slukke for apparater og løbende tjekke kameraers aktuelle position og funktionsdygtighed.

Relateret indhold