Team valgt til Tuxens Tårn

Carlsberg Byen har netop sammensat det team, der skal stå i spidsen for et kombineret erhvervs- og boligbyggeri på 33.000 etagemeter.
Carlsberg Byen har valgt teamet, der skal stå bag udviklingsarbejdet med Tuxens Tårn. Foto: Carlsberg Byen.
Carlsberg Byen har valgt teamet, der skal stå bag udviklingsarbejdet med Tuxens Tårn. Foto: Carlsberg Byen.

Om Carlsberg Byen

  • Frem mod 2024 bliver Carlsbergs historiske grund – centralt placeret mellem Vesterbro, Valby og Frederiksberg – forvandlet til et nyt bykvarter, hvor moderne arkitektur spiller sammen med kvarterets mange smukke, bevaringsværdige og fredede bygninger. København får et helt enestående byrum med høje tårnhuse, grønne haver, smalle gader og åbne pladser, som danner rammen om 3.100 boliger samt butikker, caféer, kontorer og uddannelses- og kulturinstitutioner.
  • Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S ejes af Carlsberg, PFA Pension, PenSam og Topdanmark.

Næste tårn i Carlsberg Byen, Tuxens Tårn, rykker nærmere. Teamet bag er netop udpeget og består af C. F. Møller Architects med hollandske MVRDV, Arpe & Kjeldsholm, Niras og Opland, som alle vil fungere som rådgivere i planlægningsfasen med Carlsberg Byen i spidsen for teamet.

Samarbejdet i den indledende fase forventes at føre frem til, at der kan indgås aftale om den endelige byggeentreprise.

Byggeriet består af et karrébyggeri og et tårn på 50 meter. Det samlede byggeareal er på ca. 33.200 kvadratmeter fordelt på ca. 13.300 kvadratmeter boliger i karré, 4.800 kvadratmeter boliger i tårn, 3.000 kvadratmeter erhverv samt 12.100 kvadratmeter kælder.

– Det kommende byggeri vil med sin beliggenhed appellere til de mange københavnere, der ønsker sig en vedligeholdelsesfri bolig i rolige og smukke omgivelser. Dette byggeri er det sidste på grænsen til Frederiksberg, og vi ved fra salget af de tidligere byggerier i dette område, at det efterspørges af rigtigt mange købere, siger Carlsberg Byens administrerende direktør Jens Nyhus.

Travl fase i områdets udvikling

Byggeriet er det seneste i en lang række af nyligt igangsatte byggerier, hvilket vidner om, at Carlsberg Byen er på vej ind i den hidtil mest aktive fase i bykvarterets udvikling. Man forventer, at 85 procent af byen vil stå færdig i 2021, hvilket betyder, at byggeriet af de næste fem tårnhuse netop er sat i gang sideløbende med etableringen af en række nye erhvervslokaler, boliger og byrum samt klargøring af de mange bevarede bygninger, det nye bykvarter vil rumme.

– Vi er inde i en meget travl og komprimeret periode, hvor flere byggerier er blevet fremskyndet, så vi kan skære en god bid af den oprindelige tidsplan. Det betyder foruden de økonomiske aspekter, at byggeriet kommer til at genere naboer og beboere væsentligt mindre, end de oprindelige tidsplaner lagde op til, og at de nye beboere vil kunne se Carlsberg Byen i et overordnet grundrids noget tidligere end ventet, siger Jens Nyhus.

Vi er inde i en meget travl og komprimeret periode, hvor flere byggerier er blevet fremskyndet, så vi kan skære en god bid af den oprindelige tidsplan.

Relateret indhold