Sweco-chef bliver direktør i Tyréns

Ingeniørvirksomheden Tyréns A/S har ansat Brian Pelby som afdelingsdirektør for byggeri.
Pressefoto.
Pressefoto.

Brian Pelby er tidligere afdelingschef i Sweco, men fra den første marts har han kunnet kalde sig direktør for byggeriet i den svenske ingeniørvirksomhed Tyréns.

Tyréns har 2300 ansatte i Sverige, Danmark og England. I Danmark sidder omkring 70 af medarbejderne, og det er blandt andet Tyréns position på det danske marked, de forsøger at styrke med ansættelsen.

Det skriver Tyréns i en pressemeddelelse.

– Ansættelsen af Brian er et vigtigt led i en større strategi, som skal ruste vores organisation. Vi er kendt i Sverige som velfærdsrådgivere, den rolle har vi også taget på os og videreudvikler i Danmark. Brian er det perfekte match til netop at sikre dette for byggeridelen af vores forretning, siger administrerende direktør Jan Holsøe.

Brian Pelby vil indgå i Tyréns A/S’ direktion og vil være med til at trække stregerne op for, hvor fremtidens Tyréns bevæger sig hen.

– Vi lever af vores viden. Derfor er det vigtigt, at vi vokser ansvarligt og i et tempo, som gør, at vi kan få konsolideret vores

kerneområder og sikre, at vi som velfærdsrådgivere vil sætte et klart og positivt aftryk på de projekter, vi deltager i, siger Brian Pelby.

Relateret indhold