Svenske ESSVE vil have en større bid af det professionelle marked for befæstigelse i Danmark, og en af vejene til succes skal være virksomhedens populære ESSBOX-system.
Alle produkter leveres i dag i produkt- og mængdetilpassede plastic-bokse, som passer i virksomheden ESS-BOX.
De traditionelle papemballager kan blive våde og gå i stykker – især i vores klima, hvor det regner meget.
Sales manager Søren Dagø ESSVE Danmark
– Vi har udviklet systemet i tæt samarbejde med vores professionelle slutbrugere, og det er nok også derfor, det er blevet så populært. Systemet kom på gaden i Norge og Sverige i 2012, og siden har vi solgt omkring 100.000 kufferter i Norge og 120.000 i Sverige, fortæller sales manager Søren Dagø, ESSVE Danmark.
Flere fordele
Boksene er lavet i seks forskellige størrelser, mens kufferten er onesize. Og systemet har mange fordele, mener ESSVE.
– Dels er der hele problematikken omkring emballage. De traditionelle papemballager kan blive våde og gå i stykker – især i vores klima, hvor det regner meget. Desuden kan håndværkeren allerede hjemmefra pakke kufferten med de elementer, han får brug for på dagens opgave, så brugerne sparer både tid og penge, siger Søren Dagø, som forventer at systemet også bliver en stor succes i Danmark.