Stor mangel på ingeniører – men færre unge søger ind

Både på civilingeniør- og på diplomingeniøruddannelserne er der et fald i antallet af ansøgere, og det overrasker ingeniørernes formand, der opfordrer til at intensivere indsatsen, som 'er vigtigere end nogensinde'.
Nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 7,5 % færre har valgt at søge ind på ingeniørstudiet i år i forhold til i fjor. Foto: Gettyimages.
Nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 7,5 % færre har valgt at søge ind på ingeniørstudiet i år i forhold til i fjor. Foto: Gettyimages.

Den nyeste fremskrivning viser, at der fortsat er hårdt brug for endnu flere ingeniører, og ifølge en analyse foretaget for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA vil der i 2030 mangle 13.000 kandidater inden for områderne ingeniør, it og science. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik eller it-uddannelse.

Interessen for at få en karriere som ingeniør er fortsat også stor, og nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser ved ansøgningsfristens udløb, at i alt 6.632 i år har søgt ind på en ingeniøruddannelse, hvilket gør uddannelsen til det mest populære uddannelsesvalg i Danmark.

Tallene viser dog også, at 7,5 % færre har valgt at søge ind på ingeniørstudiet i år i forhold til i fjor. 8 % færre vil være civilingeniør og 7 % færre har valgt diplomingeniøruddannelsen som 1. prioritet. Selv når man ser bort fra rekordårene 2020 og 2021, er der tale om et fald, og sammenlignet med 2019 er ansøgertallet faldet med henholdsvis 5 % for civilingeniører og 8 % for diplomingeniører.

- Vi skal være dygtige og sætte ind alle steder i fødekæden for fortsat at rekruttere flere til uddannelsen, også dem, der ikke umiddelbart tror, at ingeniørfaget siger dem noget. Vores samfund og verden har brug for mange forskellige måder at tænke på i udviklingen af teknologiske, IT og naturvidenskabelige løsninger, siger Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen IDA. Foto: Jonas Pryner Andersen.
– Vi skal være dygtige og sætte ind alle steder i fødekæden for fortsat at rekruttere flere til uddannelsen, også dem, der ikke umiddelbart tror, at ingeniørfaget siger dem noget. Vores samfund og verden har brug for mange forskellige måder at tænke på i udviklingen af teknologiske, IT og naturvidenskabelige løsninger, siger Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen IDA. Foto: Jonas Pryner Andersen.

Et fald, der overrasker og ærgrer Laura Klitgaard, som er formand for Ingeniørforeningen IDA og for Danmarks teknologiske alliance, Engineer the Future:

– Vi ved, at de unge interesserer sig for at opnå teknologiske og digitale handlekompetencer, tre ud af fire vil gerne gøre en forskel, og mange steder er der gjort en stor indsats for at øge interessen for faget. Denne indsats må intensiveres, for det er vigtigere end nogensinde, at ingeniøruddannelserne står stærkt. Virksomhederne står klar og mange små og store udfordringer i samfundet venter på at blive løst, for eksempel indenfor sundhedsydelser, digital sikkerhed eller bæredygtig omstilling, siger hun.

Spændende jobs, der løser samfundsudfordringer

Hos den rådgivende ingeniørvirksomhed, Cowi, er aktuelt 115 ubesatte stillinger alene i Danmark og må pga. kraftig vækst sige nej til opgaver på grund af manglende ressourcer.

Markedsdirektør hos Cowi, Michael Knørr Skov, ser det som positivt, at der fortsat er så mange nye ansigter, der vælger ingeniørvejen, men minder samtidig om, at der fortsat arbejdes på at rekruttere flere til uddannelsen:

– Erhvervslivet kan, som det ser ud nu, så let som ingenting opsuge dem i spændende jobs, når de er færdige – jobs, hvor de kan være med til at løse samfundsudfordringer både herhjemme og på globalt plan. Det ved vi, de gerne vil deltage i, siger han.

I 2021 søgte i alt 7.183 ind på en ingeniøruddannelse. I rekordåret 2020 lå tallet på 7.627.

Relateret indhold