Stark ny partner for landsholdet

Kæden indtræder i kredsen af officielle partnere for herrelandsholdet samt for Old Boys-landsholdet i fodbold på en to-årig aftale.
Vi ser frem til at opbygge et stærkt partnerskab med både herrelandsholdet og de gamle drenge på Old Boys-landsholdet, siger Mads Aagaard Jensen, marketingchef i Stark. Pressefoto.
Vi ser frem til at opbygge et stærkt partnerskab med både herrelandsholdet og de gamle drenge på Old Boys-landsholdet, siger Mads Aagaard Jensen, marketingchef i Stark. Pressefoto.

Stark og DBU har indgået en to-årig aftale, som gør Stark til nyt medlem af kredsen af officielle partnere omkring herrelandsholdet i fodbold, som står midt i kvalifikationen til EM 2020.

Kredsen af partnere tæller også Carlsberg, Danske Spil, Arbejdernes Landsbank og hummel.

– Vi er utrolig glade for og stolte over, at vi de næste år skal bakke op om herrelandsholdet i fodbold. I Stark står vi bag Danmarks dygtigste håndværkere, og nu har vi fået den enestående mulighed at bakke op om landets bedste fodboldhåndværkere, siger Mads Aagaard Jensen, marketingchef i Stark.

Klar mod Schweiz

I kæden glæder man sig over, at det ikke kun bliver Eriksen, Schmeichel og Kjær, som byggecenterkæden kommer til at stå bag. Partnerskabet omfatter nemlig også Old Boys-landsholdet, der spiller 5-7 landskampe årligt, og som fremover kommer til at have Stark stående på brystet.

Første kamp med Stark som officiel partner er lørdag den 12. oktober, når Danmark skal forsøge at besejre Schweiz i et udsolgt Parken i bestræbelserne på at kvalificere sig til EM næste sommer.

Relateret indhold