Der er ingen tvivl om, at det koster på CO2-kontoen, at producere stål. Men det er stadig et særdeles bæredygtigt produkt, hvis anvendt rigtigt, understreger Kim Christensen fra Areco Profiles, som har specialiseret sig i at levere miljøvenlig tagdækning.
Ståltagets bæredygtige egenskaber begrundes i en levetid på op til 100 år – og samtidig er muligheden for genanvendelse og noget, der bør regnes ind, lyder det fra Kim Christensen.
– Netop den ekstra lange holdbarhed betyder, at der med stålprofiler på taget ikke skal bruges andre materialer, energi eller andre ressourcer fra naturen i mange år frem. Stålpladerne er dermed bæredygtige i den grad, forklarer han og uddyber, at stålprofiler fra Areco bruges ved stadig flere byggerier som alternativ til den traditionelle bånddækning.
Blandt andet af boligselskabet Alfabo til 25 almene boliger i Ansager ved Varde. Byggeriet med både to-etagers dobbelthuse og étplans rækkehuse vil stå klar til indflytning i 2021 med stål på taget.