Spæncom får ny direktør

Den midlertidige direktør Stine Egsgaard afløses 1. oktober af Magnus Ström.
Svenske Magnus Ström er 49 år og tiltræder som CEO for Spæncom den 1. oktober. Pressefoto.
Svenske Magnus Ström er 49 år og tiltræder som CEO for Spæncom den 1. oktober. Pressefoto.

49-årige Magnus Ström er netop blevet udnævnt som ny adminimistrerende direktør i Consolis Spæncom, hvor han tiltræder 1. oktober.

Han afløser Stine Egsgaard, der i foråret blev hentet ind i en midlertidig rolle som administrerende direktør efter Torben Bloch Nielsen.

– Jeg har været rigtig glad for at kunne bidrage med mine kompetencer og erfaring i det sidste halve års tid, hvor vi bl.a. har øget vores produktion væsentligt og igangsat tiltag, der på sigt vil gavne både Consolis Spæncom og Consolis Spæncoms kunder, siger Stine Egsgaard i en pressemeddelelse.

Svenske Magnus Ström kommer med solid ledelseserfaring fra blandt andet den internationale teknologi- og industrivirksomhed ABB, hvor han har arbejdet i både Sverige og Kina.

– Jeg er rigtig glad for at have fået denne spændende mulighed og går til opgaven med stor ydmyghed. Det er en ny branche, så jeg vil have øjne og ører åbne, så jeg efterfølgende kan medvirke til yderligere at styrke Consolis Spæncom på det danske marked. Derudover ser jeg store muligheder for at udnytte vores tilhørsforhold til den internationale koncern Consolis til gavn for Consolis Spæncoms kunder, siger Magnus Ström.

Relateret indhold