Flere end forventet har valgt at opsætte solceller. Det fik 19. maj Energi,- Forsynings og Klimaministeriet til at varsle, at man endnu en gang vil gøre det mindre fordelagtigt for solcelleejerne selv at producere strøm.
I dag kan solcelleejerne modregne den strøm, de leverer til elnettet, i den strøm, de bruger fra elnettet. Det vil det nye lovforslag sætte en stopper for – både hvad angår eksisterende solcelleanlæg på over 6 kW og alle kommende anlæg.
Den foreslåede lovændring vil også få betydning for tidligere indgåede aftaler om opstilling af solcelleanlæg.
Lovændringen kommer, fordi udbredelsen af solcelleanlæggene går hurtigere end forventet og dermed truer med at skabe et hul på omkring 4,9 milliarder kroner i statskassen frem mod 2030 i mistede afgifter.
Billig strøm
Chefkonsulent i Tekniq og næstformand i Dansk Solcelleforening, Søren Riise, siger til Dagens Byggeri, at det er et problem for virksomhederne i solcellebranchen, at man igen og igen ændrer betingelserne.
– Der er ingen sikkerhed for folk, der køber solcelleanlæg. De kan ikke stole på, at de rammebetingelser, der gælder, når de køber et solcelleanlæg, også gælder, når det bliver installeret. Solcelleanlæg er eksempelvis blevet en god forretning for de virksomheder, der installerer anlæggene. En virksomhed, der installerer et 50 kilowatt-anlæg, kan få el leveret meget billigere – mellem 50 og 60 øre pr. kilowatttime – end hvis de køber den hos elselskabet, siger Søren Riise.
Langsom sagsbehandling
Politikerne taler meget om vigtigheden af grøn energi, men ifølge Søren Riise viser de mange indgreb mod solcellerne, at indtægterne i statskassen er vigtigere end ren, vedvarende energi.
– Energiministeriets tilgang til grøn energi er, at det vigtigste i verden er at undgå et provenutab, siger han og kritiserer samtidig, at regeringen nu laver lovgivning med tilbagevirkende kraft.
– Solcellerne er på forbrugersiden blevet et stedbarn blandt politikerne. Man prøver at gøre det sværere og sværere at få solenergi. Der er blandt andet skabt en meget lang sagsbehandling, så der i dag går over et år, fra man ansøger om et solcelleanlæg, til man får endeligt tilsagn om en nettomålerordning. Der er altså dels en besværlig ansøgningsprocedure, og nu skaber man også tumult ved at ændre reglerne med tilbagevirkende kraft, siger Søren Riise.
Fejlinvesteringer
Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten mener, at det er helt urimeligt, at regeringen fremsætter forslag som rammer lejerne i almene boliger, mens folk i parcelhuse fritages for ændringerne.
– De boligforeninger, der har bidraget til den bæredygtige udvikling og opsat solceller, så beboerne kunne få dækket elforbrug til udendørsbelysning og vaskeri, bliver nu straffet af regeringen. De parcelhusejere, som har anlæg med solceller på mere end 6 kilowatt, bliver også straffet med tilbagevirkende kraft og får forringet deres økonomi. Det kan være husstande, som har et højt forbrug, fordi de har udskiftet deres oliefyr med en varmepumpe. Loven mod solcelleudbygning vil medføre, at flere solcelleejere vil opsætte batterier. Det er langt bedre, at vi i stedet benytter det fælles elnet som lager, så solenergi indgår i den fælles elforsyning. Lovforslaget vil fremme fejlinvesteringer i private batteriløsninger, siger Søren Egge Rasmussen.
Cepos-kritik
Også Cepos er på banen med kritik af regeringen.
– I stedet for de konstante hasteindgreb bør Folketinget rette op på de grundlæggende skævheder i støtten til vedvarende energi og i afgifterne. Afgifterne på især private husholdningers elforbrug er meget høje. Dertil kommer, at PSO-afgiften kun udfases langsomt, samt at elregningen er bebyrdet med skjulte omkostninger til blandt andet den skandaleramte elspareordning. Der er ingen god begrundelse for de store ekstraafgifter på el. De forhindrer blandt andet brug af varmepumper og skaber afgiftstænkning – nøjagtigt som andre afgifter skaber grænsehandel. Hvis der kommer flere lappeløsninger, forudser jeg endnu et hovsa-indgreb om kort tid, siger analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen.
