Sagsstyring og tilbudsgivning er med et slag blevet nemmere

Timesagsstyrings-platformen Ordrestyring og kalkulationsprogrammet Sigma er nu koblet sammen. Det kan give håndværkere og entreprenører markante tidsbesparelser
Sammensmeltningen af to digitale styresystemer gør det nu nemmere for mestrene at beregne på håndværkeropgaverne. Pressefoto.
Sammensmeltningen af to digitale styresystemer gør det nu nemmere for mestrene at beregne på håndværkeropgaverne. Pressefoto.

Nu behøver håndværkere og entreprenører ikke længere at bruge en masse tid på manuelt at overføre kalkulationen fra Sigma programmet til Ordrestyring. De to programmer er nu smeltet sammen, så kalkulationen let kan overføres til ordrestyringsprogrammet, hvor det med få klik kan konverteres til en ordre på det enkelte sagsnummer.

– Det her er en integration, som har været efterspurgt i lang tid. Specielt tømrere og entreprenører, som har effektiviseret deres forretning med vores drift- og planlægningsmotor, har efterspurgt en direkte kobling til Sigma, fortæller Mikkel Leffers Svendstrup, Head of Partnerships hos Ordrestyring.

Bedre overblik og minimering af fejl

En af de håndværksvirksomheder, der har efterspurgt den direkte kobling mellem Ordrestyring og Sigma, er Lars Hoffmann Jensen, der er indehaver af Tømrerfirmaet Hans Jensen i Struer. Han kan nu overføre sine Sigma kalkulationer automatisk til ordrestyring.

– Jeg sparer en masse tid, samtidig med jeg minimerer risikoen for fejl, fordi overførslen af kalkulationen foregår automatisk. Derudover har jeg et langt bedre overblik end tidligere, blandt andet fordi jeg nu har mulighed for at have alle kalkulerede materialelister og antallet timer liggende på den enkelte sag i Ordrestyring, forklarer Lars Hoffmann Jensen.

Med den direkte kobling af de to digitale platforme, så er det også muligt at overføre underentrepriser udført i Sigma, og fordele dem ud på sagen i ordrestyringssystemet.

Nem adgang

Det tætte partnerskab med Sigma Estimates er et led i en klar strategi hos Ordrestyring, der handler om at åbne op for et stort app-univers rundt omkring ordrestyring, så de forskellige faggrupper inden for byggeriet kan integrere med lige præcis de programmer, der passer til deres forretning. Eksempelvis kalkulation, lønprogrammer, regnskabsprogrammer med flere.

– Vores IT-platform er født til at integrere endnu mere smidigt med flere andre systemer og digitale programmer målrettet håndværkere. Det betyder, at vi i dag lynhurtigt kan koble økonomiprogrammer, lønprogrammer, bookingsystemer, GPS med mere på vores app-univers, så håndværkere kan plukke præcis de digitale værktøjer de har brug for, siger Mikkel Leffers Svendstrup.

Ordrestyring har i dag cirka 50 systemer og programmer i deres økosystem af digitale værktøjer.

Relateret indhold