Et nyt Regeringsudspil lægger op til anlæggelse af ny nye holme ud for Avedøre Holme, som et helt nye erhvervsområde for København. Det skriver tv2.dk.
Ifølge TV-stationen skal tre millioner kvadratmeter, 300 hektar, opfyldes med jord. Det svarer godt og vel til størrelsen på middelstort landbrug, men skal på sigt danne rammen om 12.000 nye arbejdspladser.
Regeringen ønsker med projektet at sætte skub i erhvervsudviklingen i området. Det skal ske i et samarbejde med flere pensionskasser samt Københavns og Hvidovre Kommuner.
– Det er et fantastisk spændende projekt, som der er perspektiv i. Jeg tror på, at det kan udvikle sig til et slags europæisk Silicon Valley, som gør, at Danmark og hovedstaden kommer til at stå stærkt i konkurrencen med Amsterdam, London og Stockholm, fordi vi kan få grønne digitale omstillingsjobs placeret midt i hovedstaden, siger direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, til TV 2.
Man regner med at kunne påbegynde jordopfyldningen allerede i 2022, og seks år senere kan de første grunde sættes til salg. Regeringen foreslår blandt andet i oplægget, at Københavns vandrensningsanlæg Lynetten flyttes til de nye holme.
Der er pressemøde om projektet senere mandag. Dagens Byggeri følger sagen.