Puljer åbnes for energieffektive projekter

Forsknings- og innovationsprogrammet Horizon 2020 har åbnet for ansøgninger til finansiel støtte af energieffektive projekter indenfor blandt andet byggeri.
Der kan alt i alt ansøges om 10 puljer, der hver især er rettet mod energieffektivisering. Foto: Colourbox.
Der kan alt i alt ansøges om 10 puljer, der hver især er rettet mod energieffektivisering. Foto: Colourbox.

Energieffektivisering er nøgleordet i EU’s største forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, som nu er åbent for ansøgninger.

Tre af de i alt 10 puljer, der kan ansøges om, relaterer sig til energieffektivisering af byggeri.

Den første pulje er henvendt projekter om markedsbarrierer og såkaldte dybe renoveringer af bygninger. Det er renoveringer, hvor der som minimum opnås en energibesparelse på 60 procent i forhold til før renoveringsniveauet.

Den anden pulje beskæftiger sig med omkostningsreduktioner af bygninger på NZEB-niveau (Nearly Zero Energy Buildings).

Den tredje og sidste bygningsrelaterede pulje har at gøre med færdigheder indenfor konstruktioner.

Global konkurrenceevne

Horizon 2020 er EU’s største program indenfor forskning og innovation med omkring 80 milliarder euro tilgængelig til finansiering af projekter i årene 2014-2020.

Det overordnede formål med programmet er at fremme den globale konkurrenceevne i Europa gennem bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse ved hjælp af forskning og innovative projekter.

Udover de tre puljer, der vedrører byggeri, er der også afsat penge til projekter, som beskæftiger sig med forbrugere, produkter, industri og service samt finansiering af vedvarende energi.

Ansøgningsfristen til de 10 puljer er den 15. september 2016.

Alle ansøgninger modtages via Europa-Kommissionens hjemmeside om Horizon 2020:

Relateret indhold