“Når det regner på præsten, drypper det på degnen”, har som regel en positiv betydning, men nogle af landets præster døjer muligvis lige lovlig meget med fugt.
Sundhedsskadeligt arbejdsmiljø i landsbykirkerne – især relateret til skimmelsvampe, er på det seneste kommet i fokus på baggrund af en række artikler i fagblade om dårligt arbejdsmiljø i landets mange landsbykirker. Men der er også behov for at se nærmere på præsteboligerne.
Fortidens synder
På Teknologisk Institut er specialisterne ikke i tvivl. Det er ikke kun i kirkerne skimmelsvampe udfordrer. Også præsteboligernes indeklima får nu mere opmærksomhed, siger Seniorkonsulent, Arne Kornum Krag, der til daglig arbejder med bygningsundersøgelser, særligt i netop præsteboliger og i kirker.
– Mange præsteboliger i dag har indeklimaproblemer. Det skyldes blandt andet, at de, inden for de sidste 50 år er blevet renoveret, med henblik på øget isolering efter energikrisen. I 1970’erne og opefter blev der opsat forsatsvægge, som efterisolering af de kolde ydervægge. I 1980’erne var det undertaget under betontagsten, der stod for tur. Disse var, i mange tilfælde, lavet af plast, så eventuel fugt fra boligen havde svært ved at komme ud, hvis der ikke var lavet korrekt ventilation, og det gav skimmelsvamp på undersiden, forklarer Arne Kornum Krag og fortsætter tidslinjen:
– I 1990érne dukkede der mange nye undertagsmaterialer og tagløsninger op på markedet. Men mange af de løsninger var ikke tilstrækkelig testede, hvilket igen gav problemer. Især de såkaldt diffusionsåbne undertage gav problemer med skimmelsvamp. Herefter blev der sat fokus på kvaliteten af undertage, men det hjælper ikke, hvis de ikke bliver monteret korrekt.
De gamle præsteboliger gemmer desuden på en anden klassiker, når talen falder på skimmelsvampe. Det gælder særligt i kældrene eller gulvkonstruktionerne.
Selvom der årligt foretages syn i præsteboligerne og hvert tredje år tillige foretages provstesyn, så er der mange forhold, der ikke bliver opdaget og taget hånd om.
Fugt skal frem i lyset
Arne Kornum Krag forklarer desuden, at der næsten altid er tale om skjulte skader.
– Derfor er det også er vigtigt at tage hånd om fortidens synder og få foretaget grundige undersøgelser og lave fugtteknisk rigtige løsninger, hvor der er behov for det, så indeklimaet kan blive sundt og godt. Heldigvis ser vi i dag, at flere provstier tager emnet meget alvorligt og beder om en indeklimaundersøgelse, når der er mistanke om skimmelsvampevækst og ved indsættelse af ny præst, siger seniorkonsulenten.
Teknologisk Institut anbefaler desuden altid en projektgranskning med fokus på fugtrisici forud for en renovering eller en ombygning generelt. Ved at foretage fugtsimuleringer af de foreslåede konstruktionsopbygninger er det muligt at sikre, at præsteboligerne bliver renoveret fugtteknisk korrekt. Og det er essentielt, så der ikke opstår nye – og nogle gange værre – skader efter en renovering eller ombygning, siger Arne Kornum Krag.
– Faktum er, at vi opholder os indendørs 90 procent af tiden. Hvis man bliver udsat for påvirkning fra skimmelsvampe både, når man er på arbejde og når man er hjemme, så siger det sig selv, at det er en dårlig ide, siger Arne Kornum Krag, der understreger, at ingen bør opholde sig i rum, der er angrebet af skimmelsvampe.
Teknologisk Institut er allerede i dialog med præsteforeningens boligudvalg om sagen. Der skal nemlig udarbejdes tilsvarende klare retningslinjer for håndtering af indeklimaproblemer i præsteboligerne, svarende til de retningslinjer, der allerede er udarbejdet for kirkerne.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';