Et stort flertal i Folketinget vedtog for en uge siden en lov, som fra den 1. juli giver såkaldte “faglærte fra ikke-EU-lande” adgang til det danske arbejdsmarked.
Ordningen er en udvidelse af den nuværende positivliste, men indeholder et sælsomt mix af smuthuller, uvidenhed og manglende kontrolmuligheder, når reglerne omgås, og der svindels.
Løn i naturalier
Disse såkaldte faglærte kan få op imod halvdelen af deres løn udbetalt som kost, logi, rejseomkostninger med videre.
Det er ikke normalt på det danske arbejdsmarked, at løn udbetales på denne måde. Vi har igennem årene set talrige eksempler på ublu huslejer med mere, som arbejdsgiveren opkræver af sine udenlandske ansatte. Der er som oftest tale om en reel forringelse af lønnen.
Samtidig kan lønnen udbetales til en udenlandsk bankkonto. Den kontrol som Skat skal føre, med at vi alle sammen betaler den Skat som vi skal, bliver hermed gjort praktisk talt umulig. Det selvom både naturalierne og pengelønnen er A-indkomst. Hvordan vil Skat kontrollere, at der betales den rigtige skat?
Brug det fælles europæiske arbejdsformidlingssystem
I BAT finder vi det også sælsomt, at man fra regeringens og Folketingets side ikke gør mere for at virksomhederne bruger den fælles europæiske arbejdsformidling kaldet EURES. For år tilbage blev denne ordning revitaliseret i en dansk kontekst.
For at vise solidaritet med det fælles europæiske arbejdsmarked og med vores mange udenlandske ledige kolleger, så ville det jo netop være passende, om man skulle afsøge mulighederne for at finde arbejdskraft indenfor EU, inden man begynder at kigge til Bangladesh og Filippinerne.
Denne form for solidaritet med EU-borgere har åbenbart ikke været en prioritet for et folketingsflertal og for regeringen.
Er den nye Positivliste i overensstemmelse med EU-retten?
Hvis man fortsætter ud af EU sporet, så er det også sælsomt, at man fra den danske regerings side vælger en lovgivning, hvor 3. landes statsborgere, der kommer til Danmark på denne ordning, stilles dårligere med hensyn til løn og arbejdsvilkår end 3. landes statsborgere, som kommer til Danmark igennem udstationeringsbestemmelserne.
Her er der tale om en forskelsbehandling og en vilkårlighed, som EU-retten næppe vil se med milde øjne på, skulle der komme en sag.
En statsborger fra et ikke-EU-land, som har arbejdstilladelse i et EU- land, kan udstationeres til Danmark med sin virksomhed fra det EU- land, hvor den pågældende arbejder og har arbejdstilladelse. Her skal vedkommende efter udstationeringsdirektivets bestemmelser have den samme løn for det samme arbejde på det samme sted, som en dansk arbejder får.
En landsmand, som kommer til Danmark på den nye ordning efter Positivlisten, vil blive stillet voldsomt meget ringere end den arbejdstager, der bliver udstationeret.
Manglende ligebehandling
I det hele taget skriger ligebehandlingen til himlen med dette forslag.
Der er således forskel på danske arbejdstagere, udstationerede arbejdstagere fra 3. lande og 3. landes statsborgere, som kommer til Danmark på Positivlisten.
Man kan altså forestille sig en byggeplads, hvor tre arbejdstagere går ved siden af hinanden og udfører præcis det samme stykke arbejde, men under 3 helt forskellige løn- og arbejdsvilkår. Det er ikke ret. Det er ikke rimeligt. Det skal laves om – Nu!
