Økonom: Boligejernes skatterabat vil koste vækst og velstand

Skatterabatten, der gives til boligejere, som overtager en ny bolig inden nytår, møder skarp kritik fra cheføkonom, der betegner følgevirkningerne som "betydelige, vedvarende og negative" for byggeriet og resten af den danske økonomi.
Skatterabatten vil svække mobiliteten af arbejdskraft i byggeriet og resultere i et skjult samfundsøkonomisk tab, vurderer Martin Kyed, cheføkonom hos Prognosecenteret.
Skatterabatten vil svække mobiliteten af arbejdskraft i byggeriet og resultere i et skjult samfundsøkonomisk tab, vurderer Martin Kyed, cheføkonom hos Prognosecenteret.

– En overset og undervurderet skandale.

Sådan kalder cheføkonom Martin Kyed, Prognosecenteret, den skatterabat, som boligkøber får, hvis de overtager en ny bolig inden årsskiftet.

Læs også: Ejerlejligheder gik som varmt brød i oktober

For ikke nok med, at skatterabatten giver en overnormal handelsaktivitet og prisstigninger, som alene er baseret på en deling af skatterabatten mellem køber og sælger, så skaber den også et andet problem:

– Hvis man som enlig forventer at få en kæreste inden for få år, så giver det nemlig mening at købe til mere end nuværende behov. For flytter man efter nytår, bortfalder skatterabatten, skriver han i Finans og betegner problemet som åbenlyst, da der ingen sikkerhed er for, at en ny bolig kommer til at passe til ens behov om f.eks. to år.:

– Politikerne har ikke kun skabt en situation med panikkøb op til nytår ved at indføre en skatterabat. De har også øget sandsynligheden for et stigende mismatch på markedet mellem boligbehov og faktisk bolig. Vi får simpelthen en ringere udnyttelse af boligbestanden, og boligejerne kommer til at bære den skjulte omkostning ved det.

Vedvarende negative effekter

Han forklarer, at siden rabatten kun eksisterer for eksisterende ejere frem til nytår, kan det blive dyrt at flytte for boligejere, der har oplevet en ejendomsskattestigning med det nye vurderingssystem.

Nogle boligejere vil derfor blive i deres boliger – trods ændret boligbehov. Den samlede boligmasse vil derved blive dårligere udnyttet med et direkte samfundsøkonomisk tab til følge, da flere boligejere potentielt vil afvise jobs for at undgå flytning og beholde sin skatterabat.

Læs også: Cheføkonom om skatterabat ved boligsalg: Løbet er kørt

Mismatchet på boligmarkedet bliver et øget mismatch på arbejdsmarkedet, forklarer han til Dagens Byggeri:

– Den svækkede mobilitet risikerer at ramme nogle af de erhvervsaktive grupper, som ellers er mest tilbøjelige til at flytte. Blandt de 25-65-årige står de 30-39-årige nemlig for næsten en tredjedel af flytninger mellem regionerne. Den samme aldersgruppe er samtidig den største gruppe af ejere af ejerlejligheder, som er de ejerboliger, der forventes at få de største stigninger i ejendomsskat, siger han og tilføjer:

– Byggeriet såvel som resten af den danske økonomi er afhængig af, at arbejdskraften flytter rundt efter, hvor de specifikke kompetencer og ressourcer gør mest gavn. Succesfulde virksomheder har brug for at tiltrække medarbejdere for at kunne vokse. På den store klinge giver det høj produktivitet, høje indkomster og vækst. Det er det, skatterabatten hæmmer i mange år fremover.

Relateret indhold