Bravida bliver stærkere på den jyske midtbane – har indgået aftale om køb af aktiviteterne i el- og kølevirksomheden HP El-service A/S.
Og det er et væsentligt opkøb.
– Med købet styrker vi vores position i Midtjylland på elområdet. Derudover besidder medarbejderne nogle kølekompetencer, der bevirker, at Bravida nu dækker køleområdet på tværs af Jylland, siger regionsdirektør for Region Nord, Klaus Villefrance.
Hos HP El-service ser ejer Ib Aarup frem til at blive en del af “storfamilien” Bravida.
– Det er vigtigt for mig, at virksomheden og arbejdspladserne føres videre, og jeg er overbevist om, at købet vil blive en fordel for vores eksisterende kunder. De får får nu adgang til Bravidas mange kompetencer og services, siger Ib Aarup, ejer af HP El-service.
Integration af virksomheden over i Bravida Danmark A/S sker den 7. juni i år. Herefter bliver HP El-service løbende indpasset i Bravida Danmarks samlede forretning.
Det betyder i praksis, at virksomheden indtil videre fortsætter på uændrede vilkår under nuværende navn.