Forebyggelses-områder
- Boligområder med over 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse overstiger 30 pct.
- Samt opfylder mindst 2 af 4 kriterier:
- 1. Over 30 pct. af beboere i alderen 18-64 år er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
- 2. Hvor over dobbelt så mange som landsgennemsnittet af beboerne er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
- 3. Hvor over 60 pct. af beboere i alderen 30-59 år kun har en grundskoleuddannelse.
- 4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for 15-64 år i området er under 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kampen mod parallelsamfund skærpes. Inden for 10 år skal andelen af indvandere fra ikke-vestlige lande være under 30 procent i en række almene boligområder. Det er områder, der i dag huser 100.000 beboere.
Det er indholdet i en ny aftale regeringen har indgået med et flertal med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Liberal Alliance.
Målet er at skabe mere blandede beboersammensætning i områder, hvor der er forhøjet risiko for udvikling af parallelsamfund.
Det er boligområder med mere end 1.000 beboere, der risikerer at blive udsatte som følge af høj kriminalitet, lav uddannelse, lav indkomst, lav beskæftigelse og en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund.
Områderne får derfor status af forebyggelsesområder, hvor man vil kunne anvende en række af de redskaber, der hidtil har været anvendt i områder omfattet af parallelsamfundslovgivningen fra 2018.
Sammenhængskraften skal sikres
– Det er et vigtigt skridt for sammenhængskraften i samfundet og for de beboere, der nu kan se frem til en tilværelse i mere blandede boligområder, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek i en pressemeddelelse.
De nye forebyggelsesområder er områder, hvor der er behov for en forebyggende indsats, hvis der i området er mindst 1.000 beboere med over 30 procent indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor mindst to ud af fire andre kriterier er opfyldt – de handler om lav tilknytning til arbejdsmarkedet, overtrædelse af straffeloven, lav uddannelse og lav indkomst.
Til sammen er der 58 boligområder rundt om i landet, der omfattes af de skærpede krav. De 26 af af boligområderne ligger i hovedstadsområdet med de 13 af dem i selve København. I områderne er der familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger.
Strategisk nedrivning som redskab
Kommunerne får en række redskaber til at opfylde målsætningen: Obligatorisk fleksibel udlejning, som sikrer fortrinsret til boligsøgende i arbejde og uddannelse.
Der vil også ske en stramning af reglerne for kommunal anvisning til områderne. Og endelig bliver det fremover muligt at godkende strategisk nedrivning i forebyggelsesområderne, hvis der er et ønske om byudvikling eller omdannelse i boligområderne.
Aftalen indebærer også, at alle kommuner fremover kan indgå frivillige aftaler uden tidsbegrænsning med private udlejere om kommunal anvisning til deres boliger. Udlejerne kan godtgøres, og staten kan refundere kommunernes udgifter med op til 30.000 kroner.
I den nye aftale er der afsat 500 mio. kr. af Landsbyggefondens midler, så den samlede ramme også kan dække indsatser i de nye udviklingsplaner.