Nye sikkerhedssko med høj stødabsorbering

En ny model fra Mascot kombinerer lav vægt med et ekstremt stødabsorberende sålmateriale og ekstra bøjelige egenskaber i forfoden, der kan mærkes på lange arbejdsdage.
Mascot Footwear Energy-swerien har fire modeller i forskellige farver. Pressefoto.
Mascot Footwear Energy-swerien har fire modeller i forskellige farver. Pressefoto.

Mascot er klar med en efterårslancering af en ny serie sikkerhedsfodtøj med navnet Mascot Footwear Energy. Den har fire modeller i hver to farver/varianter.

Det er den stødabsorberende og lette mellemsål af materialet ETPU, der adskiller den nye model fra andre sikkerhedssko. Sålmaterialet gør sikkerhedsskoene ekstremt stødabsorberende og behagelige at bære. Hver gang du tager et skridt, absorberer sålen de stød, der ellers ville forplante sig som ømhed og træthed i ben og ryg for hver kontakt med underlaget. Det giver en gangkomfort ud over det sædvanlige – selv på hårde underlag og efter mange timer på benene.

100 procent metalfrie sko

Alle sikkerhedssko- og støvler i serien fra Mascot er metalfrie. Tåkappen er således lavet af komposit, mens sømværnet er fremstillet af et avanceret, slidstærkt tekstilmateriale. Dette er både med til at gøre fodtøjet let, men sørger samtidig også for, at skoene ikke er kulde- eller varmeledende.

Det er en stor fordel, hvis du arbejder på særligt kolde eller særligt varme underlag.

Seriens fodtøj er godkendt efter EN ISO 20345, sikkerhedsklasse S1P og med såler godkendt efter den bedste norm inden for skridhæmmende såler; SRC. Alle modellerne har desuden non-marking såler, så de ikke smitter af på underlaget, eksempelvis nylagte gulve.

Serien er udviklet til ansatte i håndværksfag, der går og står mange timer i løbet af deres arbejdsdag.

Relateret indhold