Serien af Trend wallbus rumfølere og displays består nu af RS (Room Sensor), RD (Room Display) og RV (Room View).
RD og RV har begge et intuitivt backlit touch display, der gør det nemt og enkelt at foretage individuelle rumindstillinger og derved motivere de daglige brugere til energibesparende adfærdsændringer. På RV er der ydermere muligheden for at ændre baggrundsfarve.
Understøtter krav
De enkelte rumfølere og displays i wallbus serien er designet med et stilrent visuelt udtryk, hvor vægten er lagt på brugeroplevelse og respekt for bygningens interiørdesign.
Produkterne i wallbus serien er således nemme at integrere i det enkelte rum og indgår som en naturlig og særdeles diskret del af rummets design, uden at tage magten fra det visuelle helhedsindtryk.
Trend wallbus følere og displays er særligt udviklet til skoler, kontorer og hoteller, men kan anvendes i stort set alle bygninger og i langt de fleste rum.