De har bidraget
- Bodil Bøjer, Designskolen
- Ditte Rode, Christensen & Co.
- Poul Janum, CREO
- Peter Jørgensen, Dall og Lindhardsen
- Berith Skinhøj Pedersen, friis moltke
- Charlotte Nordenhof Wernersen, Gladsaxe Kommune
- Celine Bardram, Helsingør Kommune
- Hanne Andersen, Hvidovre Kommune, Center for Trafik- og Ejendomme
- Katja Viltoft, JJW ARKITEKTER
- Ulla Kjærvang, Vejle Kommune
- Nana Ussing Lunøe, Kuben Management, København
- Mette Rose Eriksen, Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen
- Peter Hesselholt, MOE A/S, Bygherrerådgivning
- Britta Hjuler, Pluskontoret Arkitekter A/S
- Lene Vestervang Olsen, Rasmus&Rasmus
- Henrik Bendix Olsen, Roskilde Kommune
- Susanne Hansen, Rubow Arkitekter
- Karin Elbek, RUM Arkitekter
- Trine Vermund, Skala Arkitekter, Bygherrerådgivning
- Betina Bruhme Haacks, Skanderborg Kommune
- Birgit Worm, SWECO Øst / KANT
- Martin Berhardt, Søndervangskolen
- Louise Thorup Frederiksen, Aalborg Kommune
- Christoffer Vengsgaard, Aarhus Kommune
- Nanna Calmar Andersen, Aarhus Kommune
Skolebyggeri afstedkommer, i lighed med mange andre bygninger som huser danskernes velfærdsinstitutioner, et kompliceret udviklingsarbejde med utroligt mange hensyn og interesser.
Og ind i mellem går det galt – et grelt eksempel kan ses i Tønder Kommune, hvor Skærbæk skole skulle have kostet 90 millioner kroner og være færdigbygget i 2019. Entreprisen er stadig ikke er afsluttet og har nu har et budget på 110 millioner kroner.
Vi kan se fra vores udviklingsarbejde, at der i byggeprocessen ofte sker en række uhensigtsmæssigheder i byggeprocessen.
Lars Bertelsen, Bygherreforeningen
Uden at bruge Tønder som eksempel, mener Bygherreforeningen, at udfordringerne med skolebyggerierne skal have en håndsrækning.
Sværhedsgraden og vigtigheden af godt skolebyggeri står nemlig i kontrast til den manglende videndeling og videnopbygning om at lave godt skolebyggeri både internt i kommunerne og på tværs, fortæller projektchef i Bygherreforeningen, Lars Bertelsen.
– Alle kommuner bygger løbende nye skoler eller renoverer de gamle. Men ofte gør de det med års mellemrum. Der opbygges sjældent stærke lokale kompetencer i forhold til de ofte meget komplicerede byggeprojekter, og det svækker udgangspunktet for at skabe høj kvalitet, siger han og uddyber:
– Vi mener, at der er brug for mere viden og videndeling på området. Derfor har vi udviklet en række værktøjer med støtte fra Realdania og Lokale & Anlægsfonden, der sigter på at løfte hele branchens evne til at skabe bedre skolebyggeri
Værktøjerne udkommer som publikationer senere på året og deles i foreningens forskellige netværk – blandt andet på en konference i København 24. august.
Helt konkret
Lars Bertelsen fortæller, at værktøjerne anviser, hvilke emner, der skal tales igennem med forskellige interessenter i den tidlige beslutnings- og finansieringsfase.
Der angives også, hvilke overvejelser kommunens forvaltninger bør gøre sig i forhold til skolens pædagogik, didaktik og organisering samt rum og funktioner i samarbejde med skolens ledelse.
Desuden præsenteres der en række pointer i forhold til at sikre den mest optimale ibrugtagning af skolen i sidste ende. I alt udarbejdes der fire værktøjer til at løfte skolebyggeri fra den tidligere foranalyse til den endelige overdragelse og ibrugtagning.
– Vi kan se fra vores udviklingsarbejde, at der i byggeprocessen ofte sker en række uhensigtsmæssigheder i byggeprocessen. Blandt andet i den kommunale dialog mellem den faglige skoleforvaltning til byggeafdelingen. Men vores værktøjer skal sikre at denne dialog forbedres, forklarer Lars Bertelsen.
Eksperter har deltaget
I udviklingsarbejdet har Bygherreforeningen brugt 22 eksperter fra hele landet. Gruppen tæller førende arkitekter og ingeniører, de mest erfarne ledere og medarbejdere fra de kommunale forvaltninger og en række skoleledere.
Flere af dem er også oplægsholdere på foreningens konference i august.
Det er Bygherreforeningens håb, at dette udviklingsprojekt bliver en forløber for en række indsatser, som sigter på at skabe bedre velfærdsbyggerier i Danmark. Det fortæller Jesper Malm, der er områdechef for udvikling og kommunikation i Bygherreforeningen.