Ny skole på Sluseholmen skal være vartegn for København

Vinderforslaget indfrier ikke blot kommunens vision om en grøn byskole og et samlingspunkt for borgerne. Når skolen er bygget, har København også fået et nyt arkitektonisk vartegn.
Der er ikke meget plads at arbejde på, men teamet har fundet en løsning, som skaber stor begejstring hos dommerudvalget. Visualisering: JJW Arkitekter.
Der er ikke meget plads at arbejde på, men teamet har fundet en løsning, som skaber stor begejstring hos dommerudvalget. Visualisering: JJW Arkitekter.

Det bliver et internationalt team bestående af BAM Danmark, der sammen med JJW Arkitekter, rådgivende ingeniørfirmaer AB Clausen og JL Engineering samt arkitektfirmaet Keingart og Thing Brandt Landskab, der skal projektere og opføre den nye skole på Sluseholmen.

Dermed sættes endnu en tyk streg under den internationale interesse for Københavns udvikling. Og det glæder Kasper Graa Wulff, der er chef for Københavns Kommunes bygherreenhed, Byggeri København.

– Jeg er glad for, at internationale aktører byder ind på de store anlægsprojekter i København. Øget konkurrence har alt andet lige betydning for prisen, og det gavner kommunens økonomi. Vi får et rigtig godt projekt, der lever op til kommunens visioner for byggeriet, siger Kasper Graa Wulff.

Ambitiøs vision indfriet

Blandt fire bud på skolens udformning hævede vinderforslaget sig markant over de andre. Det var især forslagets fortolkning af kommunens vision for skolen, der imponerede bedømmelsesudvalget. For ifølge projektchef Urd Nørgård-Nielsen, Byggeri København, er kommunens vision for skolen på Sluseholmen ambitiøs, så det var ikke nogen let opgave, de bydende skulle løse.

Fritidsaktiviteter overtager dele af skolen om aften, hvor lyset fra bygningen skal få det til at fremstå som et fyrtårn for området. Visualisering: JJW Arkitekter.
Fritidsaktiviteter overtager dele af skolen om aften, hvor lyset fra bygningen skal få det til at fremstå som et fyrtårn for området. Visualisering: JJW Arkitekter.

– Vi står med en meget lille grund, hvis nærmeste naboer er Sjællandsbroen, kanaler, kontorbyggerier og boliger. Her skal der være plads til både skole, idrætshal og parkeringshus. Alligevel var opdraget til de bydende teams, at vores vision er en skole, hvor man kan tage naturen ind i skolen og skolen ud i naturen. Vi vil også have en skole, som giver masser af plads til samskabelse, og som i enhver forstand er rummelig. Og så skal alle opleve, at skolen er deres, uanset om de er elever, lærere eller fritidsbrugere, og uanset hvor og hvornår de er på skolen. På trods af de vanskelige rammebetingelser har det vindende team skabt et projekt, som lever op til denne vision, siger Urd Nørgård-Nielsen.

Grøn byskole inde, ude og på vandet

I vinderprojektet bliver byskolen ikke bare grøn, fordi der vokser vedbend på parkeringshusets facade. Det grønne bliver en integreret del af skolens pædagogik og måden, borgerne kan bruge skolen. Overalt findes læringsmiljøer, hvor man kan bevæge sig frit fra de indendørs pædagogiske rum og ud til tagets terrasselandskab og skolehaver. Det skal være med til at sikre et liv med et dynamisk fokus på natur og bæredygtighed.

En stor del af udearealerne bliver tilgængelig for borgerne. Visualisering: JJW Arkitekter.
En stor del af udearealerne bliver tilgængelig for borgerne. Visualisering: JJW Arkitekter.

Vandet og kanalerne bliver også en kilde til læring på den grønne byskole. Der skabes adgang til flydepontoner indrettet som læringspavilloner, hvor eleverne kan fiske og arbejde aktivt ved og på vandet. Samtidig etableres kajkanten med fokus på sikkerhed ved vandet.

Alle hører til på den grønne byskole

Også fritidsbrugerne skal opleve, at de hører til på skolen, og her er adgangsforhold et vigtigt element.

Fritidsbrugerne kan vælge terrasselandskabet hen over taget som adgangsvej, for på hver etage kan man komme ind i bygningen. Som alle andre kan de også vælge at benytte hovedindgangen, der ligger ud mod Ved Stigbordene. Her mødes de af et åbent, sammenhængende og opadstigende forløb, der ender oppe ved idrætshallen. Undervejs har fritidsbrugerne let adgang til de områder og lokaler i bygningen, som de fortrinsvis vil benytte. Ifølge bedømmelsesudvalget er denne opadgående akse en eminent og intuitivt klar løsning i forhold til at skabe flydende overgange og sikre den vigtige dobbeltudnyttelse af skole- og fritidsarealer.

De fleste af skolens uderum bliver også tilgængelige uden for skoletid. Håbet er, at det grønne taglandskab med sit afvekslende forløb vil inspirere til udendørsaktiviteter og blive områdets nye grønne bypark, hvor man mødes til en kaffe, spiller bold, leger, løber og holder børnefødselsdag.

Lysende fyrtårn ved slusen til København

En 27 meter høj bygning skærmer skolen fra trafikken på Sjællandsbroen. Bygningen rummer i sine nederste fire etager et parkeringshus, mens der øverst ligger en idrætshal. I hallen vil store glaspartier sikre dagslys og åbne bygningen for udsigt over Amager Fælled, Sydhavnstippen og Avedøre Holme.

Om aftenen, når fritidsbrugerne tager over, vil lyset strømme fra glaspartierne som fra et fyrtårn, der byder velkommen ved slusen til København.

Relateret indhold