Ny miljøplads: Damifo rykker tættere på kunderne og sparer transporten

Virksomheden ser et stort potentiale i at udbygge antallet af miljøpladser for genanvendelse af brugte byggematerialer i Danmark og etablerer derfor endnu en miljøplads midt på Sjælland.
- Byggeaffald udgør godt 30 % af alt affald i Danmark, og der genbruges eller genanvendes kun 37 % af det. Men genbrug og genanvendelse af byggematerialer har været i vækst de senere år, fortæller adm. direktør i Damifo, John Kaldahl.
- Byggeaffald udgør godt 30 % af alt affald i Danmark, og der genbruges eller genanvendes kun 37 % af det. Men genbrug og genanvendelse af byggematerialer har været i vækst de senere år, fortæller adm. direktør i Damifo, John Kaldahl.

Damifo har en målsætning om at udvide og styrke en grønnere produktion i byggeriet og sikre cirkulær økonomi på byggepladserne.

Derfor etablerer virksomheden endnu en miljøplads i Borup mellem Roskilde og Køge.

Ifølge adm. direktør John Kaldahl betyder placeringen, at virksomheden rykker tættere på kunderne, så de kan spare på transport- og CO2-omkostningerne – hvormed den negative påvirkning af miljøet mindskes:

– I Damifo arbejder vi strategisk med etablering af flere miljøpladser til byggeaffald, så kan være tæt på vores kunder. På den måde bidrager vi til at reducere CO2-aftrykket, fordi flere led i værdikæden kan reducere deres transport med at aflevere og hente materialer.

Ekstra plads til betonproduktion

Direktøren forklarer, at virksomheden i Borup også en godkendt hal på 2000 m2 til farligt affald, som giver mulighed for at tænke i nye produktionsformer:

– Derudover er planen er at etablere en ekstra plads for betonproduktion, som udnytter nærheden til vores plads i Ringsted, hvor vi får brugt beton og asfalt ind til rensning og genanvendelse.

Han tilføjer:- Udvidelsen af pladsen i Borup er derfor et vigtigt skridt for at øge vores kapacitet til at kunne genanvende materialer og mindske mængden af affald i byggeriet.

Mindre CO2 og flere arbejdspladser

John Kaldahl fortæller videre, at der er en stor miljømæssig gevinst i at udbygge produktionen af genbrugsmaterialer fra byggeriet:

– En stor del af det danske byggeaffald sendes til udlandet, hvilket er en dyr og miljøbelastende affære på grund af transportens CO2-udledning. Ved at udbygge produktionen af genbrugsmaterialer i Danmark og placere dem lokalt kan vi reducere transportomkostningerne og mindske vores CO2-aftryk, samtidig med at vi skaber lokale arbejdspladser og styrker den cirkulære økonomi i Danmark.

Relateret indhold