Ny lovgivning øger tantebestyrelsers risiko for personlige søgsmål

Tusindvis af ejerledede virksomheder med såkaldte tantebestyrelser, hvor familie, venner eller sågar naboer sidder passive i bestyrelsen eller er indsat som "papirdirektører", er med nye ændringer i Selskabsloven nu i øget risiko for, at der rejses erstatnings- eller strafferetslige krav.

Ændringerne omhandler selskabsloven § 112, der er blevet opstrammet som følge af ‘Kontrolpakken’ med det mundrette navn: “Lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven og forskellige andre love”.

Konkret er det den opstrammede lovtekst i paragraf 112, der bør interessere ejerledere med tantebestyrelser. Her står der nemlig nu, at “medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, skal være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer”.

Ergo må stråmænd ikke længere benyttes i et selskabs bestyrelse eller daglige ledelse. Bestyrelser og ledelser skal rent faktisk aktivt deltage i og følge med i et selskabs drift, økonomi og væsentlige dispositioner. Dermed risikerer medlemmer i tantebestyrelser og “proforma”-direktører fremover at blive personligt inddraget i søgsmål ved f.eks. konkurser eller regnskabsrod i de virksomheder, de på papiret har hjulpet.

Så lige nu står mange tantebestyrelser og -direktioner uden at være klar over det med en øget risiko, hvis der rejses erstatnings- eller strafferetslige krav mod bestyrelsen eller direktionen. For nogle vil det med stor sandsynlighed betyde, at en dyr regning for en vennetjeneste kan være under opsejling.

Også et moralsk spørgsmål

De nye regler er naturligvis vigtige at kende. Ikke mindst for alle ansvarlige ejerledere, der reelt nu risikerer at bringe familie eller venner i juridisk uføre.

For med viden følger også muligheden for at gøre noget ved en uholdbar situation og få indsat en mere professionel bestyrelse. En bestyrelse, der faktisk kan kvittere med kompetencer til at fremtidssikre virksomheden og skabe vækst. Og hvilken ejerleder ønsker at løbe en risiko for at splitte familier eller kaste intetanende venner ‘ind under bussen’ rent juridisk?

Den ændrede lovgivning er målrettet egentlige stråmandsselskaber, men historien understreger, at det nemt kan blive alvor for tantebestyrelser, hvis der opstår problemer i “deres” virksomhed. Vi ser nemlig tit, at offentlige kontrolmyndigheder gerne forsøger at strække rækkevidden af ny lovgivningen i situationer, hvor der påstås begået ulovligheder, eller hvor det offentlige har lidt et økonomisk tab.

Derfor forventer vi i Boardpartner, at ændringerne i Selskabsloven over tid vil få en bredere anvendelse end oprindelig tiltænkt. Altså række længere end det at ramme stråmandsledelser. Myndigheder og muligvis også andre, der har lidt økonomiske tab eller er parter i sager, hvor der påstås begået ulovligheder af et selskabs ledelse, vil reelt i dag med loven hånden kunne rette erstatningskrav mod passive medlemmer i fx en familiebestyrelse.

Svær jagt på kandidater venter

Men ikke nok med det. Ansvarlige ejerledere står med lovændringen samtidig over for et nyt og afgørende spørgsmål: Nemlig, hvordan de indretter sig med enten en mere aktiv eller en decideret professionel bestyrelse og direktion. Her er vores erfaring, at det betaler sig fra start at søge ekstern rådgivning i jagten på de rigtige profiler.

Modsat de store virksomheder, der har råd til at ansætte specialister eller købe ekstern konsulenthjælp, står ejerledede virksomheder typisk uden samme midler til og erfaringer med at rekruttere eksterne eksperter. Det stiller ejerledere i en svær, uvant situation, hvor der samtidig bliver stærk konkurrence om de bedste bestyrelsesfolk.

Her hjælper det samtidig ikke, at lovændringerne logisk set vil presse efterspørgsel på professionelle bestyrelsesmedlemmer voldsomt i vejret de kommende år, når det går op for rigtig mange ejerledere, at de står i en ny virkelighed, når de skal ud for at rekruttere mere professionelle bestyrelser og ledere.

Klare fordele venter forude

Heldigvis er der også gevinster at hente for de ejerledede virksomheder i kølvandet på den nye lovgivning. Vores analyser viser f.eks., at værdiskabelsen er langt højere, når der er hyppig og direkte dialog med erfarne og strategiske bestyrelser, der kan gå tæt ind på drift og udviklingsspørgsmål sammen med den daglige ledelse.

Så den brændende platform som ændringerne til Selskabsloven lidt ubemærket skabte ved årsskiftet åbner i virkeligheden døren til fremtidig udvikling og vækst for rigtig mange ejerledere. Dertil kommer selvfølgelig den samfundsmæssige gevinst ved, at det bliver sværere for uhæderlige personer at etablere og holde liv i tvivlsomme selskaber.

Fem gode huskeråd

Nedenstående er fem gode huskeråd, der hjælper ansvarlige ejerledere på vej mod den første professionelle bestyrelse:

1. Start med at finde din kommende bestyrelsesformand. Så kan I sammen efterfølgende finde en til to andre eksterne medlemmer.

2. Kig på din virksomhed i helikopterperspektiv. Hvilke kompetencer savner I på kort og mellemlangt sigt. Din kommende bestyrelsesformand skal kunne byde ind med de rigtige kompetencer, så få eventuelt hjælp til at udarbejde en formandsprofil.

3. Bestyrelsesformanden er typisk generalist – ikke specialist. Men hun/han bør i bred forstand have erfaring fra en virksomhed, der befinder sig samme sted i værdikæden eller i samme marked som din.

4. Søg bredt og få evt. eksterne bestyrelsesrådgivere til at hjælpe med søge- og udvælgelsesprocessen.

5. Vælg en person, hvor kemien også er god. Husk, at du skal have lyst til at tale med din formand ofte og også, når noget er svært.

Relateret indhold