Tre store bygherrer fremkom for nylig med en hård kritik af rådgivernes ydelser i denne artikel, og nu svarer Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI) på kritikken. Dagens Byggeri har talt med direktør Henrik Garver, der ikke kan genkende det billede, som de tre bygherrer tegner.
Hvad siger FRI til kritikken om, at rådgiverne på store byggerier kun leverer 80-90 procent af det aftalte arbejde?
– Det er generelt ikke korrekt. Der leveres de ydelser, som er bestilt. Der leveres også ofte mere end det bestilte, og så søges der altid en dialog med bygherren, hvis det viser sig, at en række centrale ydelser ikke er bestilt og derfor ikke er medtaget i tilbuddet. Men der kan være et problem omkring forventningsafstemning. For eksempel er der ofte en grundlæggende misforståelse om omfanget af rådgiverens opfølgnings- og tilsynspligt. Bygherren har bestilt og betalt for stikprøvekontrol, men forventer 100 procent kontrol. Det er særligt et problem, hvis for eksempel kvaliteten af de materialer, entreprenøren har bestilt, enten ikke er god nok eller ikke opfylder funktionskravene. Og det kan ske, når der konkurreres så hårdt på prisen. I de tilfælde kommer rådgiveren ofte til at levere langt mere, end kontrakten tilsiger, af hensyn til byggeriets fremdrift – uden at han får ekstrabetaling.
Hvad siger FRI til kritikken om, at rådgiverne ikke formår at kombinere de forskellige fagligheder?
– Det er ikke et billede, jeg genkender. Forudsat, selvfølgelig, at bygherren faktisk har efterspurgt en kombination af fagligheder og ikke har indkøbt forskellige fagligheder fra forskellige virksomheder, men ikke indkøbt koordination af disse. I de meget komplekse byggerier, som sygehusbyggerier er, viser erfaringerne, at bygherren ofte kommer med ønsker til ændringer meget sent i processen, og det gør det svært at inkorporere på tværs af fagligheder. Men det er en udfordring, som branchen er meget opmærksom på, og som blandt andet løses ved anvendelse af 3D-modeller og digitalisering, der blandt andet giver mulighed for at gennemføre kollisionskontrol, simuleringer og så videre på tegnebrættet i stedet for på byggepladsen.
I hvilket omfang arbejder de rådgivende ingeniører efter en “det kan bearbejdes”-kultur kontra “det kan ikke lade sig gøre som beskrevet”-kultur?
– Generelt løser de rådgivende ingeniørvirksomheder de faglige og tekniske udfordringer, der er i et projekt. Men det er klart, at da der ikke, i henhold til udbudsreglerne, må anmodes om bestemte produkter, så vil der altid skulle foretages en bearbejdning af projektet. Så løsningerne skal kunne håndtere forskellige produkter, som kan være forskellige i såvel funktion som størrelse. Så nej, der bliver ikke projekteret i bund fra starten af. Der sker en efterfølgende leverance og produktspecifik projektering, når det vindende tilbud er fundet.
Hvad siger FRI til udsagnet om, at totalentrepriserne begår færre fejl end rådgiverne?
– Det udsagn er der ikke statistisk belæg for. Men ved en totalentreprise har man netop indkøbt den fulde koordinering af den samlede leverance. Denne koordination skal jo også købes, eller bygherren skal have den inhouse, hvis der vælges en anden entrepriseform. Totalrådgivning vil typisk sikre dette, samtidig med at det giver fleksibiliteten i forhold til indkøb af de efterfølgende entrepriser, og dermed giver bygherren langt friere rammer under byggeriet.
Hvilke fordele er der ved at arbejde med eksterne rådgivere kontra i totalentreprise – og er der ulemper?
– Det afhænger af det enkelte projekt, hvad der giver bedst mening. Totalentreprenører bruger jo også rådgivere. Men hvis bygherren har sit eget rådgiverteam, er der generelt langt bedre mulighed for at få indflydelse på projektet, og samtidig sikrer det bygherren et fagligt kompetent modspil til de udførende entreprenører. Bygherren slipper sin mulighed for indflydelse på projektet på et langt tidligere tidspunkt ved at vælge totalentreprise, og det kan være uhensigtsmæssigt ved meget store og komplekse byggerier, da der typisk er en mængde forhold eller forudsætninger, der ændres undervejs. Bygherren kan eje sin egen digitale model, og bygherren vil høste de økonomiske gevinster ved løbende optimering af projektet.
Danske Arkitektvirksomheder har også kommenteret bygherrernes kritik – læs artiklen her.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';