Den omdiskuterede lov om at sætte et loft for huslejestigninger er nu vedtaget af Folketinget.
Ifølge loven må private udlejere, som regulerer huslejen efter, hvor meget priserne stiger i nettoprisindekset, nu kun løfte huslejen med 4 procent årligt.
Loven er et hasteindgreb som følge af kraftig inflation som i øjeblikket ligger på 7-8 procent.
Det har åbnet for risikoen for massive huslejestigninger, der potentielt kunne ødelægge økonomien for en lang række lejere.
Ifølge Indenrigs- og Boligministeriet stod 160.000 lejeboliger til at blive ramt af store huslejestigninger.
– Regeringen har en klar målsætning om at passe på lejerne, så de skal ikke gå fra hus og hjem som følge af voldsom inflation. Det har samtidig været vigtigt for os, at loven kan træde i kraft så hurtigt som muligt, så flest mulige lejere kan få gavn af den. Vi ønsker at skabe tryghed for landets lejere, og det gør vi med denne lov, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.
Lov med tilbagevirkende kraft – og en kattelem
Der er tale om et indgreb, som omfatter både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter.
Det vil også gælde de huslejer, der er sat op i løbet af de seneste måneder. De huslejer vil blive sat ned typisk 3 måneder (svarende til lejers opsigelsesvarsel) efter indgrebets ikrafttrædelse.
Det vil være muligt for udlejere at hæve lejen over 4 procent, hvis udlejer kan dokumentere højere driftsudgifter i forhold til året før, og huslejestigningen på 4 procent ikke kan dække dette.
Stigningen kan dog aldrig komme til at overstige reguleringen efter nettoprisindekset.
Loven gælder i to år.
