Nej tak til overreaktion

Der er en tendens til at overreagere fra politisk hold, når Danmark rammes af eksempelvis en alvorlig brand, en storm eller et voldsomt snevejr. Det mener direktør i Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri mener, at eksempelvis brande i kendte bygninger, kan få politikerne til at overreagere. Foto: Colourbox.
Dansk Byggeri mener, at eksempelvis brande i kendte bygninger, kan få politikerne til at overreagere. Foto: Colourbox.

Branden i det gamle renæssancepalæ i Stormgade i Københvn, Holsteins Palæ, har fået kredse i Københavns Brandvæsen til at kræve indflydelse på, hvordan byggepladser indrettes, så brandfaren reduceres.

Men som direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri påpeger, så er brande under renovering ikke nogen ny foreteelse. I 1968 udbrød der brand i taget på Roskilde Domkirke i forbindelse med en renovering, og Margrethe-spiret gik op i flammer. I 1992 udbrød der brand i Proviantgården, der støder op til Christiansborg, og inden for det seneste par år har der også været brand i Experimentarium i Hellerup.

Ofte viser det sig, at havde man bare fulgt de retningslinier, som allerede findes for både rådgivere, bygherrer og udførende, kunne mange utilsigtede hændelser være undgået.

Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Michael H. Nielsen gør opmærksom, at der kan være en tendens til, at politikere under pres fra eksempelvis medierne stiller krav om skærpede regler, men det advarer han mod og henviser til, at der allerede findes et cirkulære, der fortæller, hvordan man sikrer sig mod brand under renovering i fredede bygninger.

Lære af svigt

– Vi skal selvfølgelig lære af de skader og svigt, som eksempelvis ved den nyeste brand. Kommer der ny viden, skal vi selvfølgelig indarbejde det i den måde, vi tilrettelægger en renovering af blandt andre fredede ejendomme. Men det skal ikke føre til, at vi fuldstændig ændrer regler, fordi der nu er sket en uacceptabel ulykke. Der er en tendens til at overreagere fra politisk hold, når Danmark rammes af en alvorlig storm eller et voldsomt snevejr. Ofte viser det sig, at havde man bare fulgt de retningslinier, som allerede findes for både rådgivere, bygherrer og udførende, kunne mange utilsigtede hændelser være undgået, siger Michael H. Nielsen til Dagens Byggeri.

Dyrere byggerier

Han understreger, at hver eneste gang, der lægges nye pålæg og regler for byggeerhvervet, bliver der mere, der skal tages højde for og dokumenteres:

– Så bliver byggerier dyrere. Vi arbejder ellers i byggeerhvervet for en dagsorden, der er givet fra politisk hold og centraladministrationen, og som skal gøre byggeriet bedre og billigere. Det vil vi godt være med til, men vi kan ikke samtidig se passivt på, at der indføres nye regler oven på dem, der findes i forvejen. Det har en økonomisk konsekvens, siger Michael H. Nielsen videre.

Skal tages alvorligt

Han mener, at det først og fremmest handler om, at bygherrer, rådgivere og udførende skal leve op til de gældende retningslinier:

– Brandsikring skal tages alvorligt, og der findes allerede ganske mange regler om blandt andet brandvagter på de opgaver, vi arbejder med, hvis der anvendes varmt arbejde, som eksempelvis brug af vinkelslibere og åben ild. Lever man op til de regler, kunne mange ulykker være undgået. Ved branden i Proviantgården, gik der eksempelvis ild i noget affald, som burde være fjernet forinden, fordi nogen smed en olieklud ned i en pose. Det skabte en selvantændelse, og sådan kan der findes forskellige årsager til de enkelte brande, slutter Dansk Byggeris direktør.

Relateret indhold