Faldulykker i bygge- og anlægsbranchen
- Antallet af faldulykker
- pr. 10.000 beskæftigede:
- 2009: 47
- 2010: 50
- 2011: 57
- 2012: 56
- 2013: 43
- 2014: 39
- Skadevoldende
- genstand (2014):
- Transportable stiger: 65
- Stilladser: 35
- Tage, tagkonstruktioner: 18
- Ingen materielle
- elementer: 183
- Ingen oplysninger: 67
- Kilde: Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynet besøger med jævne mellemrum de danske byggepladser, og desværre er der altid problemer. Nogle byggepladser har fuldstændig styr på sikkerheden, men der er også byggepladser, som ikke slipper fra et kontrolbesøg uden ridser i lakken. For nogles vedkommende temmelig store ridser og det er de historier, som omverdenen husker bedst.
Sammenlignet med andre fag ligger byggebranchen højere i antallet af arbejdsulykker. Det er ikke overraskende, da der er væsentligt flere risikomomenter ved at færdes og arbejde på en byggeplads i flere højder og med store, kraftige maskiner og redskaber, end det er at være beskæftiget på eksempelvis et kontor.
Men det er udviklingen i antallet af ulykker, der er det interessante, og dykker man ned i Arbejdstilsynets statistik for faldulykker, dukker et par tankevækkende fakta frem.
Så mange kommer til skade
Ser man alene på antallet af alle anmeldte arbejdsulykker inden for bygge- og anlægsbranchen i perioden 2009-2014, er det nogenlunde konstant, viser tal fra Arbejdstilsynet. I 2009 var antallet 4.669 og i 2014 lød det på 4.588. I de mellemliggende år har det både været højere og lavere.
Stigninger og fald kan også varieres af beskæftigelsen inden for branchen, og korrigeres herfor er antallet af ulykker generelt mere eller mindre konstant gennem de seneste fire år. Med henholdsvis 257 og 282 ulykker pr. 10.000 beskæftigede i branchen i årene 2009 og 2010 var tallet steget til 305 i 2011. Sidste år var tallet 304. Med andre ord er der ikke sket hverken en forværring eller nogen forbedring i forhold til antallet af arbejdsulykker.
Hvis man så sætter luppen udelukkende på faldulykker, kan der til gengæld godt spores en forbedring. Her lød antallet i 2009 på 847, mens det i 2014 var faldet til 584. Det er umiddelbart en flot nedgang, men det skal dog korrigeres for en faldende beskæftigelse. Målt pr. 10.000 beskæftigede var tallet i 2009 47 anmeldte arbejdsulykker. Det steg en anelse over de efterfølgende tre år, men i 2013 lød tallet på 43 og det seneste opgjorte tal (2014) viser nu 39 anmeldte faldulykker. Et fald på 17 procent fra 2009 til 2014, hvis man vil regne i den enhed.
Usikkerhed
Hvis man endnu vigtigere ser på, hvordan ulykkerne ser, så er det logisk, at det er, når byggefolk og håndværkere kommer i højden, at risikoen øges.
I 2014 blev der anmeldt 65 arbejdsulykker, hvor en person faldt fra transportable stiger eller stigeskamler. Fald fra stilladser følger efter med 35 anmeldelser, og dernæst kommer tage og tagkonstruktioner med 18 anmeldelser. Rullestilladser og “andre bygninger” er andre kategorier, som figurerer højt i statistikken.
Tallene flyver meget op og ned i antal, og derudover er der en meget stor pulje, hvor der ikke er angivet en “skadevoldende genstand”. Fælles for tallene er, at de svinger meget i perioden 2009-2014, hvilket gør dem svære at konkludere på. Og det er netop udfordringen, forklarer Anders Christensen fra Arbejdstilsynet:
– I anmeldelsen skal arbejdsgiveren beskrive, hvordan personen kom til skade. De skal forklare, hvad personen kom til skade på. Ved faldulykker fra fx stiger, stilladser, tage mv. ville man derfor oftest forvente, at den skadevoldende genstand er et underlag. Men den skadevoldende genstand er dog ofte registreret som genstande, man typisk kan falde ned fra, herunder stiger, stilladser, tage, trapper mv. Det kan i statistikken ikke afgøres, om personen er kommet til skade ved at ramme disse genstande under faldet, eller om der er tale om, at anmelderen har registret den genstand, personen er faldet fra eller arbejde på. Det sidste er meget forståeligt, men må betragtes som kodefejl, siger han.
Bedre pædagogik
Siden 1. juli 2010 har det været obligatorisk for arbejdsgiveren at anmelde ulykker elektronisk, men anmeldelsen er ganske omfangsrig, og det kan ifølge Anders Christensen ikke afvises, at mange arbejdsgivere ganske enkelt løber sur i den undervejs og springer punkter over.
– Hvis anmelderen angiver “ingen materialer” som skadevoldende element er det sjældent korrekt. Vi skal helt sikkert arbejde med en bedre pædagogik i anmeldelsessystemet, siger han.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';