Naturlige korkgulve hitter i klitterne

Skallerup Seaside Resort har igen set sig varme på korkgulve fra Timberman. Nu er det feriehusenes tur.
Flere feriehytter på Skallerup Seaside Resort skal have korkgulv fra Wicanders. Pressefoto.
Flere feriehytter på Skallerup Seaside Resort skal have korkgulv fra Wicanders. Pressefoto.

Naturlige omgivelser med klitter, sandstrand og brusende hav er faste elementer på Skallerup Seaside Resort i den nordjyske by Lønstrup. For at hive den naturlige stemning med indenfor er man derfor lige nu i fuld gang med at udskifte gulvene i 25 af feriecenterets huse til korkgulve af mærket Wicanders fra Timberman.

– Vi lever af at tilbyde vores gæster en naturoplevelse ved havet, og den fornemmelse ønsker vi naturligvis også at afspejle indenfor. Som en del af det projekt er vi løbende i gang med at udskifte vores gulve til nye, der er i tråd med det indtryk, vi gerne vil give vores gæster, fortæller driftschef på Skallerup Seaside Resort, Henrik Nielsen, der fremhæver egetræslooket og slidstyrken.

Han fortsætter:

– Tilbage i 2015 testede vi første gang gulvet i vores reception, som er et knudepunkt for gæster og personale med meget daglig aktivitet. Det har vi haft gode erfaringer med, og da vi et par år senere skulle have et nyt fitnesscenter, blev gulvet her derfor også et korkgulv fra Timberman.

Siden er restauranten også blevet renoveret foruden flere hytter.

Relateret indhold