Moelven fortsætter kursen

Moelven Industrier forbedrer sit driftsresultat i 3. kvartal med 46 millioner norske kroner sammenlignet med samme kvartal sidste år.
Konstitueret koncernchef Morten Kristiansen i Moelven Industrier ASA konstaterer, at det går bedre.
Konstitueret koncernchef Morten Kristiansen i Moelven Industrier ASA konstaterer, at det går bedre.

Det ser ud til, at Moelven fortsætter de positive takter. Da virksomheden tidligere på året præsenterede regnskabet for 2. kvartal, var det med betydelige forbedringer i forhold til 2013. Samme billede tegner sig nu, hvor regnskabet for 3. kvartal er offentliggjort.

Driftsindtægterne i tredje kvartal blev således 2.028 millioner norske kroner mod tilsvarende 1.883 i 2013, og driftsresultatet endte på 18 millioner norske kroner mod 28 millioner i minus i 3. kvartal af 2013.

Driftsindtægterne steg dermed sammenlignet med samme periode sidste år, og det er ifølge Moelven primært på grund af højere priser på færdigvarer for selskaberne inden for Timber og Wood samt øget aktivitetsniveau og forbedrede priser for Byggmoduler-selskaberne og Limtræ.

Den rigtige retning

Det er naturligvis en udvikling, der falder i god jord hos konstitueret koncernchef Morten Kristiansen i Moelven Industrier ASA.

– Dette er en glædelig resultatforbedring. Rent konkret er det – ud over prisstigninger på færdigvarer fra Timber og Wood – realiserede driftsforbedringer i flere selskaber, som er hovedårsagerne til resultatfremgangen. Vi begynder nu at kunne se resultatet af et langsigtet forbedringsarbejde, som har fundet sted i vores virksomheder et stykke tid. Jeg er meget optaget af at fortælle ansatte, kunder og andre vigtige samarbejdspartnere, at vi har fuldt fokus på vores interne forbedringsarbejde. Der er fuld gang i maskineriet, siger han.

Relateret indhold