Million til snydte håndværkere

Polske håndværkere har fået delvis kompensation, efter deres landsmænd snød dem.
Modelfoto: Colourbox.
Modelfoto: Colourbox.

Polske håndværkere har fået en million kroner fra Lønmodtagernes Garantifond, der har dækket en del af det tab, de har lidt efter det polskejede byggefirma Artifex snød dem for flere millioner kroner. Det skriver Fagbladet 3F.

Artifex’ ejere erklærede virksomheden konkurs, da de blev afsløret i at snyde håndværkerne, som strejkede og gik til deres fagforening.

– Jeg føler mig snydt. Jeg har arbejdet og leveret en solid og god arbejdsindsats. Men vores chefer har udnyttet mig og mine kollegaer, siger en af håndværkerne, Andrzej Wlodarczyk til Fagbladet 3F.

Den polske murer fortæller, at det er tredje gang, han er blevet snydt i Danmark. Derfor er han nu taget hjem til Polen.

– Efter Artifex’ sag har jeg fået nok. Det har været sådan en nedtur for mig, siger mureren.

Relateret indhold