Merete Riisager åbner DM i Skills

Det årlige danmarksmesterskab i håndværk er netop blevet skudt i gang af undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Merete Riisager (LA). Foto: Betina Garcia.
Merete Riisager (LA). Foto: Betina Garcia.

DM i Skills er netop blevet skudt i gang i MCH i Herning. Skills har løbet i otte år og er en konkurrence for lærlinge i håndværksfagene. Over de næste tre dage skal landets bedste lærlinge kæmpe om førstepladsen indenfor 61 forskellige fag.

Lærlingene var da også i centrum blandt de åbningstaler, der var. Blandt åbningstalerne var blandt andet undervisningsminister, Merete Riisager (LA), der officielt skød det hele i gang.

– Det er en ære at få lov til at stå her igen i år, og det var en kæmpe fornøjelse at se jer gå indmarch. Som faglært skaber man noget med sine hænder og sit hoved. Man skaber værdi for rigtig mange mennesker, og vi er alle sammen afhængige af jeres evner, siger Merete Riisager.

De næste tre dage kommer til at gå med benhård konkurrence lærlingene imellem.

WorldSkills

DM i Skills bliver afholdt af SkillsDenmark, der er en nonprofit-organisation støttet af Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter, samt flere skoler og virksomheder. Formålet er at fremme håndværk og sætte fokus på erhvervsuddannelsernes kvaliteter.

DM i Skills er blevet afholdt siden 2011. I flere af fagene bliver vinderen sendt videre til EuroSkills, det europæiske mesterskab, som i år bliver afholdt i Budapest.

Derudover er der også et verdensmesterskab, hvor Danmark også har været deltager siden 1999. 75 lande er med i WorldSkills, og over 1000 unge deltager hver gang. Det seneste VM var i Abu Dhabi i 2017, hvor Danmark blev nummer 10.

Næste VM er i 2019 i Kazan, Rusland.

Deltagerne lytter til åbningstalerne. Foto: Betina Garcia.
Deltagerne lytter til åbningstalerne. Foto: Betina Garcia.
Foto: Betina Garcia
Foto: Betina Garcia
Foto: Betina Garcia.
Foto: Betina Garcia.
Foto: Betina Garcia.
Foto: Betina Garcia.
Foto: Betina Garcia.
Foto: Betina Garcia.
Foto: Betina Garcia.
Foto: Betina Garcia.

Relateret indhold