Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har netop kunnet fortæller, at de danske rådgivende ingeniørvirksomheder i 2022 landede en omsætning på 15,8 mia. kroner – en vækst på 15 % ift. 2021, som bl.a. bygger på, at det på brancheniveau er lykkedes at øge antallet af ansatte massivt gennem året.
Læs mere: Ingeniørerne trodser krise og opnår rekordomsætning
Men her stopper den positive udvikling ikke.
For opgørelsen over ansøgningerne til de videregående uddannelser for 2023, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har præsenteret, viser, at søgningen til diplomingeniøruddannelsen er steget med 10 %, mens interessen for civilingeniøruddannelsen er steget med 20 % ift. 2022 – hvilket er den absolutte højdespringer blandt alle uddannelser.
– Det er opmuntrende tal, vi ser i dag, ift. de ambitioner, der er i vores samfund for grøn omstilling og digitalisering, siger Laura Klitgaard, der er formand i Ingeniørforeningen, IDA.
– At flere unge søger mod både it- og ingeniøruddannelserne er udtryk for, at de har en interesse i at være med til at løfte en samfundsopgave inden for f.eks. klima og kunstig intelligens. Og der vil blive rift om dem, tilføjer hun.
Mangel på STEM-uddannede vil stige
Søgning til de naturvidenskabelige bacheloruddannelser er akkurat den samme som sidste år, og det er ifølge formand ærgerligt. Hun understreger dog, at det er det endelige optag senere på måneden, der vil vise, om Danmark kommer tættere på at begrænse manglen på ingeniører, it-professionelle og naturvidenskabeligt uddannede:
– Danmark og danske virksomheder mangler allerede arbejdskraft på STEM-området, og med den forestående grønne omstilling og den omfattende digitalisering af hele samfundet vil efterspørgslen på STEM-arbejdskraft kun stige. Erhvervslivet må nu afvente, hvordan det reelle optag på de videregående uddannelser kommer til at se ud, siger Laura Klitgaard.