Lettere at deltage i udbudsrunder

Det bliver både billigere og lettere at deltage i udbudsrunder med en ny udbudslov.
Det bliver både billigere og lettere at deltage i udbudsrunder med en ny udbudslov.
Det bliver både billigere og lettere at deltage i udbudsrunder med en ny udbudslov.

Af Morten Damsgaard

I fremtiden vil det kun være vinderen af et udbud, som i sidste ende skal fremlægge dokumentation for at opfylde kravene til de enkelte udbud. Det betyder at papirbunkerne bliver reduceret for både tilbudsgivere og udbyder, da det indledende dokumentation vil reducere. Det vil en ny udbudslov hjælpe med, og den nye lov giver blandt andet udbyderne øget adgang til at anvende såkaldte “fleksible udbudsformer”, som kan være en fordel ved udbud af meget komplekse projekter og være med til at fremme innovative løsninger. Fleksible udbudsformer må dog ikke misbruges, da det er en meget omkostningstung udbudsform, der nemt udelukker små og mellemstore virksomheder.

– Fleksible udbud åbner en række nye muligheder, hvis de vel at mærke bruges rigtigt. Men udbudsformen er et tveægget sværd, og disciplin fra udbydernes side er helt afgørende for, om loven kan opfylde målet om at nedbringe omkostningerne ved udbud, fortæller Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent i Håndværksrådet.

Håndværksrådet har knap 20.000 små og mellemstore virksomheder under organisationen.

Sparer millioner

I følge Håndværksrådet kan den nye lov være med til at der spares millioner af skattekroner på vellykkede udbud, det viser erfaringerne fra blandt andet. Aarhus Kommune, der har satset på små og mellemstore virksomhedsvenlig udbudspolitik.

– Der har fra starten været store forventninger til loven og også for store forventninger, der har været umulige at indfri. Men den ny udbudslov er et skridt i den rigtige retning. Den er meget mere brugervenlig end de hidtidige regler og vil forhåbentlig være en hjælp for mange små og mellemstore virksomheder, der ønsker offentlige opgaver, påpeger Jeppe Rosenmejer.

Håndværksrådet glæder sig over, at loven betyder, at udbydernes evalueringsmodeller nu kommer frem i lyset.

– Større åbenhed i forbindelse med tildelingen af opgaverne er noget, vi længe har efterspurgt. Det får vi med den nye udbudslov. Mere åbenhed om eksempelvis kommunernes evalueringsmodeller vil være med til at sikre, at der kan afgives bedre tilbud, der rammer de ønsker, som udbyderen har, og det gavner både udbyder og tilbudsgivere, fortæller Jeppe Rosenmejer.

Relateret indhold