Finspång Sundhedscenter
- Bygherre: Region Östergötland
- Arkitekt: Arkitema
- Hovedentreprenør: NCC
- Omfang: 17.000 m2
- Certificering: Miljöbyggnad Sølv
- – Miljöbyggnad er en svensk miljøcertificering, der arbejder med seksten forskellige indikatorer for energiforbrug, indeklima og materialer.
- – Systemet ejes og udvikles af Sweden Green Building Council, som også udfører certificeringerne.
- – I dag er over 1500 bygninger certificeret i Miljöbyggnad.
- – Bygninger kan blive klassificeret til Miljöbyggnad bronze, sølv eller guld.
- – For at blive certificeret til sølv skal byggeriet mere end blot overholde de gældende lovkrav – blandt andet skal lydmiljøet, solafskærmningen og ventilationen være langt bedre.
- Kilde: sgbc.se
Smuk arkitektur og et inspirerende design kendetegner Finspångs nye sundhedscenter, der er certificeret efter Miljöbyggnad Silver, fordi man i byggeriet har arbejdet med langtidsholdbar byggeteknologi. Energibesparelser er opnået ved hjælp af solpaneler, der er placeret på taget, og via en glas- og aluminiumfacade i blandt andet sundhedscentrets gårdrum.
Sundhedscenteret er udstyret med 600 solcellepaneler placeret på taget. Den forventede elproduktion ligger på 160.000 kWh om året, hvilket svarer til strømforbruget i omkring 32 parcelhuse.
Allerede tidligt i projektet er der blevet arbejdet intenst med energibesparelser og materialevalg. Det har været Arkitema ønske at kombinere disse to ting for at skabe et bæredygtigt og nyttigt byggeri med lang holdbarhed.
– Sundhedscentret har en hvid terrazzo-facade på de øverste etager og en glas-/aluminiumfacade på de nederste etager. Bygningen er certificeret efter Miljöbyggnad Sølv og har solceller på en stor del af taget og på ventilatorrummets sydlige facade. At holde forskellige flows adskilt, styrke patientsikkerheden og arbejde med langtidsholdbar bygningsteknologi er nogle af de principper, der har været styrende for projektet, forklarer Arkitema.
Et godt eksempel på ‘nær pleje’
Bygningen omfatter ca. 17.000 kvadratmeter og er opdelt i fem etager, der indeholder børnehave, jordemoderklinik, børne- og ungdomsklinik, rehabiliteringsafdeling for indlagte patienter, lægemodtagelse, hjemmepleje, laboratorium, specialsygeplejerskeklinik, undersøgelsesenhed samt en ambulant plejeafdeling.
Arkitema forklarer vigtigheden af at have mange forskellige afdelinger tæt på hinanden, at patienter kan få et komplet plejetilbud på sundhedscentret, og dermed ikke behøver at rejse til en anden by for pleje.
– Umiddelbart inden for indgangen finder man sundhedstorvet, apoteket og laboratoriet. I stueetagen er der endvidere fire kombirum, der fungerer som modtagehoteller, samt værelser der kan reserveres af klinikker, som ikke normalt har aktiviteter i Finspång, enten gentagne eller enkelte gange. Et godt eksempel på ‘nær pleje’, hvor patienterne kan tilbydes et besøg her på centret, i stedet for at skulle rejse til et hospital i en anden by, forklarer Arkitema.
På 1. sal er der 14 forskellige specialklinikker, herunder en stor genoptræningsklinik med flere træningsrum. Øverst i bygningen ligger den lokale sundhedsafdeling, og i direkte tilknytning er kommunens boligenhed. Her ligger også hjemmeplejens lokaler.
I forbindelse med det psykiatriske ambulatorium er der forskellige støttefunktioner, administration, konferencelokaler, omklædningsrum og personalets store frokoststue med sydvendt terrasse. Tilstødende ligger genoptræningsafdelingens træningsgård, medarbejdernes cykelparkering og parkering for delebiler. Sundhedspersonalets firmabiler er eldrevne og kan oplades på sundhedscentrets parkeringsplads.