KPC skal opføre kulturhus til hele Ørestad

Frem mod starten af 2025 opfører KPC Byens Hus, en daginstitution og ca. 85 boliger på grunden, vil danne rammen om nye kultur, natur og idrætsaktiviteter for beboerne i området.
Byens Hus bliver bygget i naturskønne omgivelser med indgang til en af Naturpark Amagers kommende hovedindgange på den ene side - og ud til Asger Jorns Allé på den anden side.
Byens Hus bliver bygget i naturskønne omgivelser med indgang til en af Naturpark Amagers kommende hovedindgange på den ene side - og ud til Asger Jorns Allé på den anden side.

Om Byens Hus:

  • – Byens Hus koster 48 mio. kr. at etablere og er blandt andet finansieret fra de boligbyggerier, som skal have fælleshus i Byens Hus.
  • – By & Havn stifter en forening, som bliver ejer af Byens Hus. De tilknyttede grundejere, hvis fælleslokaler er samlet i huset, bliver pligtige medlemmer i foreningen.

By & Havn har indgået aftale med entreprenørfirmaet KPC om at opføre et nyt beboer- og kulturhus, der bliver en del af en større ejendom, som efter planen står færdig i begyndelsen af 2025. På byggefeltet opføres også en ca. 2200 m2 stor daginstitution og yderligere ca. 6700 m2 boliger (svarende til 85 boliger).

– Det er dejligt, at vi har fået en aftale med KPC, som med deres erfaring og ekspertise kan sikre en kontinuerlig fremdrift i projektet, lyder det fra udviklingschef Per Schultze, By & Havn, der tilføjer:

– Med Byens Hus ønsker vi at skabe et attraktivt mødested i Ørestad Syd med spændende faciliteter, der indbyder til ophold og fællesskab. Det er derfor været givtigt og vigtigt for processen, at beboerne m.fl. har været med til at sætte ord på deres ønsker og behov, som vi har forsøgt at indarbejde i huset på bedste vis.

Det er aftalt mellem By & Havn og KPC, at By & Havn tilbagekøber den del af bygningen, hvor Kulturhuset ligger, når ejendommen står færdig.
Det er aftalt mellem By & Havn og KPC, at By & Havn tilbagekøber den del af bygningen, hvor Kulturhuset ligger, når ejendommen står færdig.

Det ca. 2500 m2 store hus skal samle bydelens fælleslokaler under samme tag, så nye muligheder opstår i samspillet mellem beboerne i et mangfoldigt boligbyggeri med forskellige faciliteter. Beboerne kan blandt andet se frem til forenings- og mødelokaler, festlokaler, værksteder, to multisale, omklædningsfaciliteter, en café samt fællesarealer.

I lokalplanen for Ørestad Syd står, at nye boligbyggerier i Ørestad Syd skal etablere fælleslokaler for beboerne på 1 % af det samlede boligareal, og at fællesarealerne kan samles i et hus for alle kvarterets boliger. Dermed var der skabt en mulighed for at beboerne kunne få et stort hus med langt flere faciliteter end tilfældet ellers havde været.

Det er aftalt mellem By & Havn og KPC, at By & Havn tilbagekøber den del af bygningen, hvor Kulturhuset ligger, når ejendommen står færdig. Ligeledes er det aftalt mellem Københavns Kommune og KPC, at Københavns Kommune køber daginstitutionen, når ejendommen står færdig, mens KPC beholder boligerne, når ejendommen står færdig.

Relateret indhold