SORØ: Nyborg Slot, Dragsholm Slot, Sorø Klosterkirke og Bregentved Gods. Firkløveret er blot et lille udpluk af de projekter, som Kopp Sorø har været og er involveret i. Entrepriserne er også kun toppen af isbjerget for det midt- og vestsjællandske firma, der for 10 år siden var et mindre, lokalt firma, som havde et godt ry inden for renovering og restaurering. Ejer Lars Mouritsen drømte om, at basen i Sorø skulle være centrum for et større arbejdsområde.
Firmaet tog til i størrelse, og en veludført renoveringsopgave på det mere end 800 år gamle Dragsholm Slot i Odsherred, hvis bevaringsværdige historiske grundlag skulle genopføres efter en brand, gav Sorø-virksomheden et rygstød. De vandt hovedentreprisen og foretog håndværket med egne tømrere, murere og malere. Slottets historiske udtryk blev genskabt og gav genlyd. Nu blev Kopp Sorø foretrukket til flere opgaver, hvor hensyn til kulturhistorien og bevaringsværdigheden vægtede højt.
Senest har Bregentved Gods entreret Kopp Sorø til en tagopgave. Ifølge projektleder Michael Nygaard er opgaven kommet i hus, fordi firmaet kan fremvise et godt CV med mange referenceprojekter fra alle de projekter, der er gennemført i de senere år.
– Bygherrer af den kaliber undersøger om entreprenøren har erfaring med disse slags opgaver, siger Michael Nygaard.
En lille låge blev starten
– Jeg boede 20 år som nabo til en lille kirke. “Der vil jeg gerne ind at lave noget arbejde”, tænkte jeg. Det første, jeg lavede, var en låge til kirken, siger Lars Mouritsen om den spæde start i renoveringsbranchen, der har ændret sig markant.
– For en halv generation siden var der flere små lokale håndværksmestre, der blev brugt som den lokale kirkes håndværker. Dem er der snart ikke flere af. Opgaverne bliver samlet i større firmaer, siger Lars Mouritsen, inden markedschef Bo Christensen supplerer:
– Kravene i projekterne er blevet større. Det samme er dokumentationskravene. Der er få mestre, som kan være med længere. Der er sket en konsolidering, forklarer han om udviklingen.
Når store aktører som Slots- og Kulturstyrelsen eller Nationalmuseet er med i projekterne, er det ikke plads til de små virksomheder med få ansatte. For en virksomhed som Kopp Sorø har den udvikling betydet, at nogle af de gamle, lokale mestrer har søgt nye udfordringer og er kommet til Kopp og landet en lederrolle.
Restaureringer er blot ét forretningsben i firmaet. Byggeopgaverne i Kopp Sorø fordeler sig på tre områder: erhvervs- og detail, service samt entreprise og projektbyggeri, hvor restaureringsopgaverne hører under. Inden for restaurering af bevaringsværdige bygninger beskæftiges omtrent en tredjedel af firmaets cirka 100 håndværkere, og af dem kan cirka 20 til enhver tid sættes på en given restaureringsopgave.
Må tage ansvar for traditionerne
Medarbejderflokken tæller faggrupper som snedkere, tømrere, murere, malere og brolæggere, og blandt dem finder man også navere. Håndværkere hænger ikke på træerne, men selvom nogle af restaureringsopgaverne er af særlig karakter, kan Kopp godt skaffe arbejdskraft.
– Man kan godt finde dygtige håndværkere, som har lyst til at være en del af spændende opgaver. Da vi gik i gang med arbejdet på Nyborg Slot, blev vi faktisk ringet op af håndværkere, der ville være med. Det er håndværkere, som er stolte af deres arbejde, fortæller Bo Christensen.
I restaureringen af det vestfynske slot fra 1170 har Kopp Sorø fået første etape af murerentreprisen. Den eneste tilbageværende fløj på slottet, Kongefløjen, skal genopbygges. Dele af bygningen skal fjernes og mures op på ny af mursten skabt efter de gamle håndværkstraditioner og med klassiske materialer.
– Vi har kompetencerne og interessen. Vi har fokus på gamle håndværk og vil gerne være med til at fastholde kulturarven gennem vores arbejde. Der er noget tilfredsstillende ved renoveringsopgaverne, som man skal gå til med ydmyghed. Man må gå til opgaverne med en nulstillet tavle, for opgaverne er aldrig ens, og der er ingen copy-paste løsninger, når man skal arbejde med gamle bjælkeender eller fuger, der er op mod 800 år gamle, siger Michael Nygaard.
Til sådan en opgave er det vigtigt med erfarne håndværkere, men der er også en anden vigtig type medarbejdere: lærlinge.
– Hvis vi vil bevare de gamle håndværk, må vi selv oplære nye i det for at bevare traditionerne. Kunsten er ikke bare at renovere, men også at finde de rigtige materialer og bruge dem rigtigt, fortæller Michael Nygaard.