Konkursrekord i Norge

Antallet af konkurser inden for byggeri og anlæg var i 2014 rekordhøjt i Norge.
Der er godt gang i byggeriet i Norge, men alligevel blev 2014 et rekordår i forhold til konkurser inden for byggeriet. Foto: Colourbox.
Der er godt gang i byggeriet i Norge, men alligevel blev 2014 et rekordår i forhold til konkurser inden for byggeriet. Foto: Colourbox.

1603. Det er ikke et årstal, men antallet af virksomheder inden for den norske bygge- og anlægsbranche, der i 2014 måtte opgive håbet om at føre foretningen videre. Og det er en ny – og ganske negativ – rekord. Det skriver mediet Byggeindustrien. Til sammenligning var der i 2013 1369 konkurser, mens det tilsvarende tal for 2012 var 1214. Man skal tilbage til 2009 for at finde den gamle rekord, som dengang var i underkanten af 1500 konkurser.

Typen af virksomheder, som i 2014 måtte lukke og slukke, omfatter ikke nogle af de helt store entreprenørkoncerner. Men Byggeindustrien fortæller, at der til gengæld er flere hjørnestensbedrifter, som de kalder det, der ikke kunne komme videre.

Usund kultur

Der angives ikke en årsag til de mange konkurser, og taget i betragtning af, at der er gang i mange spændende projekter inden for byggeri og anlæg i Norge, kan det godt vække en vis undren. Men måske skal en del af forklaringen findes i selve kulturen inden for norske virksomheder.

Tilbage i oktober bragte et andet norsk medie ved navn Byggfakta således en artikel, hvor forskningsleder Jan Alexander Langlo fra den uafhængige forskningsorganisation Sintef kom med sit bud på, hvorfor det går galt for så mange virksomheder. Hjemlen var dengang, at der i gennemsnit var 30-40 konkurser om ugen inden for den norske byggeindustri.

– Byggeriet trænger til en kursændring. Branchen mangler et fælles og rigtigt målesystem, hvor det er lige vigtigt at at måle præstationer som produktivitet. Kan man ikke måle noget, kan man heller ikke forbedre noget, fortalte Jan Alexander Langlo.

Han pointerede blandt andet også, at der er et stort spring mellem seriøse aktører, og dem der arbejder efter det, han kalder cowboy-princippet – hvor sidstnævnte i sagens natur er mere udsatte.

Relateret indhold