Det danske vejr har forandret sig. Vi får blandt andet mere regn, og det kommer mere intenst. En opgørelse fra Danske Regioner viser at cirka 468.000 bygninger til en værdi af 205 milliarder er i fare ved ekstreme vejrhændelser i Danmark. Derfor bør man ændre den måde, man bygger på, så for eksempel skader under opførelsen undgås, lyder det fra Teknologisk Institut, som oplever ændringer i skadesbilledet.
Danmark halter bagud på klimasikringstiltag i bygge- og anlægsbranchen. Det koster på bundlinjen. Det fremgår af rapporten Klimasikkert Danmark 2030 (fra 2018), der blandt andet viser, at Danmark over en periode på 26 år frem til 2016, var det land i EU, hvor klimaskader havde kostet mest – 13.939 kroner pr. indbygger. Til sammenligning havde Holland, som har lavet flere klimasikringstiltag, klimaskader for 3798 kroner pr. indbygger.
Fugten udfordrer
På Teknologisk Institut arbejder seniorspecialist Jørgen Nymark Klavsen dagligt med tilstandsvurderinger og skadesudredninger, og han er ikke i tvivl om, at vi bør gøre mere for at sikre vores byggerier og materialer, så vi undgår at bygge for eksempel fugtskader ind, som vi faktisk kan forhindre ved at ændre praksis.
– De skader vi ser i dag, når vi kommer ud, er i langt højere grad end tidligere fugtrelaterede. En af årsagerne er, at byggematerialer og konstruktioner i klimaskærme som for eksempel facader og tage, er udsat for så meget nedbør, at de stresses på en måde, de ikke er produceret/konstrueret til. Samtidig registrerer vi nye skader, som ikke nødvendigvis ville være opdaget, men som, på grund af øget og mere vedvarende nedbør, nu bliver identificeret som omfangsrige skader. Og det koster på bundlinjen, siger Jørgen Nymark Klavsen.
Nogle af de skader, som især de regnfulde efterår- og vintermåneder er skyld i, er flere oversvømmelser i bygninger og øget opfugtning af bygningsdele, hvorved materialers restlevetid reduceres. Det våde vejr giver desuden længere udtørringstider, hvilket kan give skader på byggematerialer i udførelsesfasen og dermed presse produktiviteten.
– Vi oplever blandt andet, at der er flere udfordringer med skimmel og dermed indeklimaet, og det er vigtigt at tænke i bedre afdækning og totaloverdækning og eventuelt behov for længere udtørring, så man ikke bygger fugtskader ind i bygningen. Samtidig er der et øget behov for vedligeholdelse og tilstandsvurderinger og ikke mindst et behov for nye og mere klimarobuste udførelsesmetoder, byggematerialer og komponenter, siger Jørgen Nymark Klavsen.
Bevaringsværdige bygninger kræver opmærksomhed
Grith Bech-Nielsen, som er centerchef på Teknologisk Institut og i sin karriere har arbejdet med blandt andet fredede og bevaringsværdige bygninger, oplever også flere klimarelaterede skader på disse bygningskategorier.
– Når vi skal klimatilpasse og -sikre fredede og bevaringsværdige bygninger og gøre dem robuste i forhold til intensiv og vedvarende nedbør, så skal vi være særligt nænsomme, både når vi forebygger og udbedrer skader, fordi vi i begge tilfælde griber ind i bygningernes værdier, som blandt andet er bundet til bygningernes historiske materialer og deres form, siger Grith Bech-Nielsen og fortsætter.
– Bevaringsværdige og fredede bygninger er værdifulde for vores kultur og betragtes som umistelige, og derfor skal vi selvfølgelig passe ekstra godt på disse kulturskatte, understreger Grith Bech-Nielsen.
Hun opfordrer desuden til, at hvis man står overfor en energirenovering eller et nybyggeri, så skal man være særlig opmærksom og huske på, at det samfundsøkonomisk er mest forsvarligt også at tilpasse disse bygninger i forhold til klimaforandringer.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';