Kildedal: Aart står bag vinderdesign af børnehus

Arkitekterne fra Aart ramte rigtigt, da de designede en daginstitution til det nye byområde Kildedal i Ballerup Kommune. Det kommende børnehus opføres som en gård med tre længer.
Der bliver god plads til at lege mellem og rundt om børnehusets tre længer. Aart håber, at børnehusets tætte kontakt til naturen sammen med arkitekturen kan inspirere til en kreativ, eksperimenterende og undersøgende læringskultur. Visualisering: Aart

Inden opførelsen af det nye byområde Kildedal By overhovedet er skudt i gang, er de arkitektoniske planer for en daginstitution i området på plads.

Det nye byområde kommer til at ligge ved Kildedal Station i Ballerup Kommune og vil frem mod 2035 rumme ca. 2.000 boliger og 5.000 arbejdspladser inden for især life science og sundhedsteknologi.

Børnehusets tre længer skyder sig ud i landskabet og underinddeler udearealerne i mindre zoner, hvilket giver gode muligheder for at opdele børn i aldersgrupper og i forskellige aktiviteter. Visualisering: Aart

Ballerup Kommune har som bygherre valgt arkitektvirksomheden Aarts forslag som det vindende projekt til Kildedals kommende børnehus. Huset, der arkitektonisk tager afsæt i en (næsten) klassisk trelænget gård bundet sammen med et saddeltag, skal placeres mellem byen og det åbne landskab. Arkitekturen er dertil inspireret af tegnet Pi fra matematikkens verden.

Hjerterummet bliver centrum

Husets sociale knudepunkt er hjerterummet. I forlængelse af hjerterummet er bevægelsessalen med mulighed for sceneoptræden og arrangementer samt værksteder, der med skydedøre kan åbnes op mod hjerterummet.

Læs også: Unikt børne- og kulturhus er årets skolebyggeri 2022

Herudover har børnehuset fællesrum og grupperum, hvor pædagoger og forældre har deres daglige kontakt, og hvor hver børnegruppe har deres daglige trygge base.

Fra hjerterummet er der adgang til bl.a. bevægelsessal, værksteder og udearealer. Visualisering: Aart
Fra hjerterummet er der adgang til bl.a. bevægelsessal, værksteder og udearealer. Visualisering: Aart

Laika Rumdesign er konsulent på projektet, mens de rådgivende ingeniører fra Danakon står for ingeniørdelen.

Stiller store krav til kommende bygherrer

Det er arealudviklingsselskabet Kildedal, der står bag det 44 ha store bolig- og erhvervsområde, der forventes påbegyndt dette forår. Selskabet har allerede stillet store krav til kommende bygherrer og byudviklere om bl.a. lavt CO2-forbrug, biodiversitet, kunst og fællesskabsfremmende tiltag i området.

Arealudviklingsselskabet Kildedal er ejet af Ballerup Kommune og Pensiondanmark i fællesskab.

Relateret indhold