Indstillinger til Renoverprisen strømmer ind

Alle indstillinger til dette års Renoverprisen skal foretages inden første marts. Derefter nomineres en håndfuld.
Egebjerg Møllelaug står bag ombygningen af møllen. Fotos: Egebjerg Mølle Naturrum.
Egebjerg Møllelaug står bag ombygningen af møllen. Fotos: Egebjerg Mølle Naturrum.

Egebjerg Mølle Naturrum

  • Parter bag projektet er
  • Bygherre: Naturturisme I/S & Egebjerg Møllelaug
  • Mølletop: Praksis Arkitekter
  • Yderligere information
  • www.egebjergmolle.dk

Foreløbig er der indstillet 69 projekter til Renoverprisen 2015, men indstillinger kan foretages via renover.dk helt frem til 1. marts. Så mon ikke man når op på nogenlunde samme antal som i 2014, hvor i alt 165 projekter var indstillet.

Indstillingerne sker i fem kategorier: Bolig, erhverv, institution, kulturbyggerier samt øvrige, og ikke overraskende tegner kategorien bolig sig forløbig for langt størstedelen af indstillingerne (37). Herefter følger kultur (19), erhver (6), institution (4) og øvrige (3).

Egebjerg Mølle

Et af de indstillede kulturbyggerier er Egebjerg Mølle Naturrum. Det er et formidlingscenter med udstillinger og fortællinger om det karakteristiske sydfynske istids- og kulturlandskab. Naturrummet ejes og drives af Egebjerg Møllelaug, som er en forening af frivillige personer, som af kærlighed og interesse for møllen, har ønsket at skabe en attraktion til glæde for lokalbefolkningen og turister.

Fra 1870 og 100 år frem var møllen ejet af tre generationer i samme slægt. Efter 2. verdenskrig var vindkraft ikke længere rentabel. En dieselmotor overtog driften af mølleriet i Egebjerg Mølle og vingerne blev taget ned. I 1970 var det slut – og i årene efter forfaldt møllen. Hatten og de øverste etager blev taget ned.

I 00’erne opstår en ny idé. Egebjerg Bakker skal gøres til udflugtsmål og rekreativt område, med Egebjerg Mølle som omdrejningspunkt. I samarbejde med Naturturisme I/S, får Egebjerg Møllelaug skaffet midler til en ombygning, så den i dag står som Naturrum.

Den nye glastop er et ottekantprisme, roteret 25 grader, hvilken giver dynamik og referer til de tidligere møllevinger, når dugen på møllevingerne var svikket for at mindske sejlarealet efter vejrforholdende. Glasprismet er dannet af 32 forskellige stykker hærdet, lamineret float glas, limet i profilkonstruktionen af rustfrit glasblæst stål. I toppen er der to vinduer med automatisk åbning. Konvektion op gennem hele møllen er nok til at køle glastoppen af. Fra prismets 110 meter højde kan gæsterne nyde og studere udsigten.

Læs mere og indstil projekter her.

Den nye glastop er et ottekantprisme, roteret 25 grader, hvilken giver dynamik og referer til de tidligere møllevinger.
Den nye glastop er et ottekantprisme, roteret 25 grader, hvilken giver dynamik og referer til de tidligere møllevinger.
Fra prismets 110 meter højde kan gæsterne nyde og studere udsigten.
Fra prismets 110 meter højde kan gæsterne nyde og studere udsigten.

Relateret indhold