Hollandsk entreprenør starter op i Danmark

Hollandske Royal BAM Group med cirka 28.000 medarbejdere etablerer dansk datterselskab i Søborg.
Den store hollandske entreprenørkoncern BAM stifter et dansk datterselskab i Søborg.
Den store hollandske entreprenørkoncern BAM stifter et dansk datterselskab i Søborg.

Et af Europas førende entreprenørselskaber – det hollandske Royal BAM Group med aktiviteter kloden rundt og datterselskaber i Belgien, England, Irland og Tyskland ? stiller nu skarpt på mulighederne i dansk byggeri og etablerer et dansk datterselskab, der under navnet BAM Danmark A/S får hovedsæde i Søborg.

Det nye danske datterselskab i Royal BAM Group, der herhjemme er kendt fra byggeriet af den faste forbindelse over Storebælt og netop nu i et konkret projekt omkring kystsikring sammen med en dansk partner tester mulighederne for at udnytte det innovative Ecobeach koncept, vil i første omgang satse på erhvervsbyggeri.

Leder fra Pihl

Den daglige ledelse i BAM Danmark A/S tegnes af administrerende direktør Bo Svendsen, som er tidligere underdirektør i E. Pihl & Søn A/S. Bo Svendsen indgår endvidere i selskabets bestyrelse sammen med managing director Jan Kempkens og managing director Peter van Leeuwen fra gruppens hovedsæde.

Relateret indhold